Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Retfærdig handel - Fair Trade

Millioner af fattige bønder i udviklingslandene lider under vanskelige kår. Retfærdig handel kan rette op på ulighederne mellem rige og fattige lande.

Aktuelle temaer

Logoet for Fair Trade og Max Havelaar
 
Fair Trade teplukker
 
Fair Trade bananer
 
Fair Trade mangoer sorteres og …
 

Om

Fair Trade

Verdens rigeste lande presser på for at få adgang til udviklingslandenes markeder. Samtidig ønsker de at beskytte deres egne markeder med toldmure og landbrugsstøtte. Denne situation skaber alvorlige konsekvenser for udviklingslandene. Retfærdig handel eller Fair Trade handler om flere ting:

  • en fair pris - bønderne sikres en rimelig indtægt, som giver dem mulighed for at sikre deres børns skolegang.
  • samarbejde - producenter kan bidrage til udviklingen i lokalsamfundet.
  • ordentlige arbejdsforhold - retten til at organisere sig og have være med til at tilrettelægge arbejdet.
  • menneskerettigheder - ingen tvangs- eller børnearbejde samt fokus på kvinders, børns og svagtstillede personers rettigheder.
  • bæredygtighed - produktionen tager hensyn til miljø, sundhed og velfærd.

Fair Trade byer

En Fairtrade By er en by, som har taget en politisk beslutning om at fremme kommunale indkøb af Fairtrade-mærkede produkter eller Max havelaar produkter. På rådhuset serveres der for eksempel altid Fairtrade-mærket kaffe og te. Byen nedsætter en styregruppe, som sørger for, at indkøb af Fairtrade-mærkede produkter forankres og udvikles.

En Fairtrade By sørger for, at FairTrade-mærkede varer synliggøres i byen. For eksempel ved at dokumentere udvalget af Fairtrade-mærkede produkter i lokale butikker og restauranter og cafeer i kommunen. Byen støtter også op om, at et stigende antal lokale arbejdspladser, køber kaffe, te eller andre produkter med Fairtrade-mærket.
En Fairtrade By gør en aktiv indsats for at informere om Fairtrade over for borgere og erhvervsliv i kommunen.

Initiativet til Fairtrade byer stammer fra den engelske organisation Oxfam, som etablerede verdens første Fairtrade by i Garstang i 2000. Der er nu over 242 Fairtrade byer i verden. Læs mere om Fairtrade byer på Oxfams webside.

Inspiration til undervisningen

Læs om kakaoens vej til chokoladebutikken på Galatheas webside om Ghana.

Læs om globaliseringens konsekvenser på EMU.

Læs om handel og mad over hele verden på Agropolis Museum (engelsksproget).
Læs om at styre sit forbrug i ungdomsmagsinet Zapp.

Læs om handel og globalisering på udviklingslandene på EMU.

 

Brug bogen:

Verden handler - Fair Trade?
Verden er blevet rigere. På tværs af landegrænser handler vi mere end nogensinde før. Men alligevel er forholdene for fattige i u-landene ikke blevet meget bedre. Den rige del af verden styrer fortsat udviklingen, og den globale handel giver ofte ulige vilkår.
Forfatter: Kaare Øster
Udgiver: Maaholms Forlag

Velegnet til geografi, historie og samfundsfag i 7.-10.kl. i grundskolen.

 

Fair Trade produkter fra England
 

Når tilbud dræber

Filmen: "Når tilbud dræber" fik en prix Italia i september 2007. Filmen handler blandt andet om nogle af de forhold, som indiske bomulds- og tekstilarbejdere lever og arbejder under. Læs mere om filmen på Ulandssekretariatet og på DR.

Læs mere om Når tilbud dræber

Læs mere om Mellemfolkeligt Samvirkes Fair Trade Kampagne

Læs mere om retfærdig handel på nettet:

Fairtradebutik.dk

Læs mere om Fair trade i England

Oxfam om Fair Trade