Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Afghan Muscles (undervisning)

Fra de beskidte gader i Kabul til skyskraberne i Dubai følger vi bodybuilderen Hamids heroiske og daglige kamp for at skaffe mad og proteiner, så han kan vinde mesterskaberne og dermed skabe vejen for et bedre liv. Men ikke alt går som planlagt …

Kultur

Omslag fra filmen
 

Velkommen til Kabul efter 11. september, scenen for unge afghanske mænds stræben mod ære og rigdom. Filmen: Afghan Muscles tager os bag facaden på et land, vi kun kender fra medierne. I stedet for bevæbnede talebanere får vi et portræt af en mands håb og drømme. Det er en historie om, hvordan den totale kontrol af egen krop konfronteres med en ukontrollerbar verden i form af strenge familietraditioner, et land præget af total kaos og en daglig kamp for mad og proteiner.

Hamid Shirzai drømmer om at blive afghansk mester ligesom sin bror og onkel. De var med på det legendariske bodybuilderteam, som engang vandt medaljer ved de asiatiske mesterskaber.

Afghan Muscles

Foto af Hamid

Tema om Afghanistan og body building for elever i 7.-10.klasse. Her kan eleverne se film, høre radio, læse om kroppen og om drømme. De kan også deltage i en konkurrence om håb og drømme. (18/11 2008)

Læs mere om Afghan Muscles

Desværre blev holdet dræbt ved et flystyrt i 1992. Mens familien sørgede over tabet af deres berømte sønner, tog Hamid hen i træningscentret. Han ville genskabe familiens ære.

Idag er Hamid én af Kabuls bedste bodybuildere. Han drømmer om at blive Mister Kabul og Mister Afghanistan, og om at kvalificere sig til landsholdet. Afghanistan har ikke deltaget i internationale mesterskaber siden flyulykken, men i år skal de konkurrere i Asien Games i Dubai og Bahrain. Hvis han vinder mesterskaberne, får Hamid muligheden for et bedre liv. Et mesterskab kan nemlig betyde penge til at finansiere drømmen om eget motionscenter.

Inspiration til undervisningen

Anvend filmen til et lille tema om Afghanistan, eller om kropskultur og normalitet. Filmen er en lille kunstnerisk og etnografisk perle, som kan anvendes som eksempel på god filmkunst.

Tema om Afghanistan

Se filmen og lad eleverne arbejde med Afghanistan ud fra et moderne og samtidigt perspektiv, som filmen netop lægger op til. Eleverne kan vælge sig et tema frit ud fra filmens mange emner: fattigdom, slægt, krig, kulturmødet eller noget helt andet.

Til sidst præsenterer eleverne et produkt for hinanden. Produktet kan være et foredrag, en power point præsentation eller et essay.

Tema om kropskultur og normalitet

Se filmen og anvend den som udgangspunkt for en introducerende debat om det perfekte menneske, normalitet m.v. Man kan med fordel inddrage temaer såsom fostervandsprøver, scanning, kosmetiske operationer, "make overs", handicappede, fedme, bolimi, anorexi og meget andet.

Opdel klassen i en række grupper og fordel nogle af temaerne på hver gruppe. Grupperne går dernæst i dybden med deres tema. Til sidst mødes klassen til en fælles "retsag", hvor de skal hhv. forsvare deres tema og anklage andres.

Foto af Hamid
 

Fælles mål

Dansk:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • tilegne sig kundskaber om trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik

Geografi, kultur og levevilkår, efter 8.kl.:

  • sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande.
  • kende til politiske, militære og økonomiske samarbejder mellem lande og deres rolle i forbindelse med konfliktløsning.

efter 9.kl.:

  • forstå, hvordan grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer kan være årsag til konflikter og politisk bestemte konfliktløsninger.
Plakat om bodybuilding i Kabul
 

Temaer: Andre projekter om udviklingslandene opdelt efter tema
Regioner: Andre projekter om udviklingslandene opdelt efter geografisk region