Må muslimer tegne engle?

Engle, islam og billedkunst.

I arbejdshæftet er der en opgave, hvor man skal fremstille en engel på masonitplader - en slags ikon. Den opgave skabte en stor konflikt i klassen, for: "muslimer må ikke tegne engle", fastholdt flere af eleverne. Lærer Susanne Jacobsen påpegede, at der var engle i islam, og at engle var en del af både muslimsk og kristen tro.

Lærer og elever blev enige om at undersøge sagen. Derfor blev to af skolens muslimske lærere spurgt. Den ene sagde efter at have tænkt sig om, at muslimer ikke måtte tegne engle. Den anden sagde, at han som barn i Libanon havde tegnet engle som fugle. Elevernes respons på nummer to lærers svar, var at han jo ikke var en rigtig muslim.

Eleverne spurgte derhjemme og fik forskellige svar. Et vigtigt resultat af undersøgelsen var, at eleverne fik øjnene åbnede for, at der var mange måder at være muslim på.

Forløsningen blev i en diskussion i klassen, da en af eleverne sagde: der findes jo sunnier og shiaer!

Susanne oplevede hele historien, som en god og eksemplarisk konflikt. Den skabte åbninger hos eleverne om, at der eksisterer flere sandheder.

Dansk

"I min elevgruppe er den sproglige dimension ekstrem vigtig. Ikke mindst hvad angår retstavning og grammatik". Elevbogen blev brugt som læsebog, men desværre er der ikke dansk-faglige opgaver i den. Så Susanne lavede selv opgaver med staveord og ordforklaringer. F.eks. find 10 navneord og bøj dem i ental og flertal eller find udsagnsord.

"Der er et aldeles fremragende billedmateriale i elevbogen", siger Susanne. "Dem lavede jeg også opgaver til. F.eks. beskriv billedet, lav en historie, find 20 ting osv.".

"Filmene er små gode novellefilm. Det er jo genialt, når bogens figurer bliver levende", siger Susanne.

"I arbejdshæftet er der eksempler fra det etiopiske alfabet, så eleverne lærte at skrive deres navne med det alfabet".

Genrebegrebet:
"Der findes jo en overflod af afrikanske fabler, så det inddrog vi i undervisningen. Eleverne læste nogle fabler, og arbejde med det at finde moralen. De skrev også deres egne fabler".

Lektier:

"Eleverne fik læsetekster fra elevbogen for som lektier. Desuden fik de også flere danskfaglige opgaver".

Øvrige fag

Billedkunst, sløjd, ornamentik:
Eleverne lavede en æske, som de dekorerede med ornamenter. Disse blev brændt eller ridset ind i træet.

Kristendom:
Eleverne fik et indtryk af den afrikanske mangfoldighed via de mange skabelsesmyter.
Matematik:
I matematik lavede eleverne søjlediagrammer over Etiopien på store plakater, som blev hængt op i klassen. På plakaterne sammenlignede de Danmark og Etiopien med hensyn til levealder og gennemsnitlig indkomst. Det var en god måde at anskueliggøre deres viden om landet.

Geografi, historie, natur/teknik:
Klassen arbejdede med landskaber og klimabælter. De udførte forskellige kort, hvor de blandt andet satte ækvator ind.

Eleverne arbejde også med kolonialisme, og fik et bredt indblik i, hvordan Afrika har været kolonialiseret.

I slutningen af forløbet var klassen i skolekøkkenet og lave en afrikansk middag, som bestod af søde kartofler og stegte bananer blandt andet.

Evaluering

Evalueringen foregik ved samtale og diskussion i klassen. Susanne spurgte ind til, hvad de kunne huske, og hvad de havde lært, og om de kunne lide temaet. Generelt var eleverne meget optaget af temaet. Og de udtrykte, at de havde lært rigtig meget.

Godt og skidt.

Læsetræning er vigtigt, så eleverne fik læst meget. Blandt andet foregik det via fælles højtlæsning fra elevbøger. De lærte mange nye ord, og fik udvidet deres begrebsapparat og deres kulturelle kompetence. De fik en konkret indsigt i og forståelse for børns levevilkår andre steder i verden.

Der gik sport i den for Susanne, når hun skulle se, hvor meget hun fagligt forsvarligt kunne få med ind under temaet om Afrika.

Det faglige samarbejde på tværs var udfordrende og sjovt.

Der var desværre meget forberedelse i perioden. Susanne lavede 2 siders danskfaglige opgaver på hvert kapitel i elevbogen. Det var alt for meget i forhold til de øvrige læreropgaver.

Lærer på nettet

Susanne bruger ikke nettet meget i sin forberedelse. "Det er der ikke overskud til i dagligdagen. Der er så mange opgaver udover undervisningen, som optager tiden (elevplaner, årsplaner, teamsamarbejde, månedsbreve)". Dog er hun dagligt på skolens intranet. Her finder hun indlæg fra skolen, kolleger, skolevæsenet. Hun er sjældent på EMU og på Skolekom.

Når Susanne anvender nettet, så søger hun på et bestemt ord på Google. Sidste gang hun anvendte nettet specifikt i forberedelsen, var da hun gik ind på Aros' webside. Her ledte hun efter et særligt fokus for elever. Klassen skulle besøge udstillingen, og forinden bad hun to elever undersøge websiden og fortælle resten af klassen om udstillingen.