Fra bordel til bryllup
Solgt til bordel af sin mor, far eller onkel. Film og webside om handel med piger i Indien.
Globalisering og handel

Om
Rescue Foundation
Journalisten Triveni dækkede engang en politirazzia på en af Bombays mange bordeller. Her mødte hun en flok piger fra Nepal, som var blevet solgt til bordellet. Politiet spurgte Triveni om hun kunne hjælpe pigerne hjem, og det blev starten på organisationen Rescue Foundation.
Rescue Foundation er et børnehjem for piger, der er handlet til prostitution. På hjemmet lærer de at læse, sy og danse. Mange af pigerne er solgt af deres egne familier, og kan derfor ikke vende tilbage til dem. De bliver nemlig regnet for urene efter at have arbejdet som prostituerede. Lederen Triveni hjælper pigerne til at blive gift, så de på den måde kan få en ny familie og vende tilbage til samfundet.
Ashok leder Rescue Foundations efterforskningsafdeling. Hver uge besøger han bordelområdet, for at se om han finder nye piger, som er der mod deres vilje. Hvis de vil have hjælp, organiserer Ashok deres flugt i samarbejde med politiet.
Materialet består af en webside og en film på 28 minutter. På websiden findes en række opgaver, referencer og links, så man kan arbejde videre med temaet og med kvindehandel generelt.
Inspiration til undervisningen
Filmen kan anvendes på forskellig vis alt efter den sammenhæng, den indgår i og det specifikke faglige fokus. Den kan vises som led i en klasseundervisning med en indledende introduktion til globaliseret trafficking og med efterfølgende arbejde med udvalgte problemstillinger. Lige så oplagt er det imidlertid at lade filmen indgå i projektarbejde, hvor en enkelt gruppe/enkelte grupper af elever fordyber sig i særlige områder. Hvad enten man anvender filmen på den ene eller den anden måde, kan websidens arbejdsspørgsmål benyttes som inspiration.
Eksempler på spørgsmål fra materialet:
- Undersøg erhvervsfordelingen i Indien.
- Undersøg årsagerne til og omfanget af arbejdsløshed i Indien, herunder ungsomsarbejdsløsheden.
- Undersøg andelen af ”beskæftigede” i den informelle sektor.
- ILO har lavet et væld af rapporter om arbejdsmarkedet i Indien, som evt. kan bruges: http://www.ilo.org/asia/lang--en/index.htm.

Faglige mål
Samfundsfag
Menneske og samfund | Efter 9./10. klassetrin (slutmål) | diskutere det enkelte menneskes rolle i grupper og fællesskaber, herunder relationer mellem kønnene.
Geografi
Kultur og levevilkår | Efter 9. klassetrin (slutmål) | beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund.
Målgruppe: 7.-10. kl., gymnasieskolen.
Fag: Samfundsfag, geografi, naturgeografi, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt tværfagligt og i projektforløb.
Produceret af : Pedersen & Co., 2009.
Undervisningsmateriale: Lisbeth Lyngse.
(Indien)
Materialet
Materialet består af en film, varighed 28 min. samt en webside med skoleopgaver.
Se filmen her:
Filmen bestilles hos Biblioteksmedier.
Filmen er produceret af:
Pedersen & Co.
Mail: producer.pedersen@gmail.com.
Tlf. 40 75 71 72.
Læs mere om Indien
Trafficking på EMU
Tema om moderne menneskehandel.
Filmen: 'Når månen er sort' om kvindehandel mellem Nigeria og Danmark.
Temaside på e-museum: Prostitution - før og nu. Se især afsnittet om trafficking.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

