De kendte og verdens elendighed
Flere og flere kendte bruger deres navn i kampen mod uretfærdighed og ulighed i verden.
Aktuelle temaer
Om
Helte og heltinder
Simon Kvam blev sendt til Nairobi for at fortælle en anden slags historie om unge og kunst i en fjern del af verden. Red Barnet, Danida og DR står bag. Bubber rejser verden rundt og fortæller om komplekse globale problemer. Red Barnet, TV2 og Danida står bag. Hanne-Vibeke Holst, Pernille Aalund og Hanne Reintoft stod sammen med mange andre kendte i spidsen for kampagnen: Red kvindeliv. Sex og samfund og FN's befolkningsfond står bag. Oprah Winfrey og Nelson Mandela har sammen oprettet et ledelsesakademi for fattige unge piger i Sydafrika.
Tilbage i Danmark har vor egen udviklingsminister Ulla Tørnæs fulgt trenden. 3.500 danskere har via en webside deltaget i en quiz, hvorefter deres holdninger er blevet sammenlignet med kendtes holdninger til bistand. Således er Karen Mukupa, Charlotte Bircow, Jon Stephensen, Christian Stadil og Martin Miehe-Renard blevet valgt som de rette til at vælge projekter, der skal have dansk støtte.
Ideen er blevet mødt med en storm af protester fra organisationerne. De mener, at det strider mod alle saglige principper for, hvordan u-landsmidler bruges, når valget overlades til danskere, hvis eneste kvalifikation er, at de er kendte i offentligheden.
Vigtige rollemodeller
Måske har de kendte en vigtig funktion i vort samfund, som nutidens helte og heltinder. De kendte, uanset om det er forfattere, skuespillere, instruktørere eller virksomhedsledere, er genstand for overordentlig stor interesse. De virker som et brand - en mærkevare - som kan skabe omtale og generere værdi. Undertiden bliver de vigtige rollemodeller på godt og ondt. Når de bliver kædet sammen med u-landsbistand kan det skabe interesse, omtale og i sidste instans mere værdi.
Inspiration til undervisningen
Hver elev tager quizzen på dilemma-websiden
Diskuter i klassen:
- Hvad mener I om fremgangsmåden?
- Bliver folk mere opmærksomme på verdens problemer, når kendte taler om dem?
- Er kendte vor tids helte og heltinder, som er en slags rollemodeller?
Vælg et af følgende emner og skriv dernæst et essay om:
- En kendt person som du beundrer (nulevende eller historisk)
- Hvordan skaber man opmærksomhed på verdens problemer?
- Hvad mener du om Von Hornsleths landsbyprojekt?
Kendte
Ellen Hillingesø
Camilla Ottesen
Julie Berthelsen
Christian Stadil
Bubber - Niels Christian Meyer
Peter Gade
Arne Bang Mikkelsen
B-Boys
Ernst Trillinsgaard
Finn Nørbygaard
Johnny Reimar
Kenneth Carlsen
Marianne Florman
Naja Munthe
Rushy Rashid Højbjerg
Sebastian Klein
Kommentarer til dilemma.dk
"Godt gået, Ulla. Bliv ved, så vi får brudt de "professionelles monopol" på ulandsarbejdet. Det er det folkelige engagement, der skal bidrage med penge og solidaritet til de nødlidende i Afrika," lyder kommentaren fra en 57-årig mand fra Vestsjælland (læst på dilemma.dk)
" men hvis man lader de kendte udvælge nogle projekter, er det helt håbløst. Fravalget af projekter, og dermed også af mennesker i nød, er det største problem ved udviklingsministerens projektkonkurrence", (generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke, Frans Mikael Jansen - læst på u-landsnyt.dk )
" det svarer til, at forsvarsministeriet beder 5 tilfældige mennesker om at vælge hvilke fly luftvåbenet skal indkøbe. Eller man kan også sige, at næste gang Skejby Sygehus skal have nye strålekanoner, så skal skuespillere vælge dem " (hørt i U-huset )
"En god måde at inddrage almindelige mennesker på. Man lærer (bl.a.) ved at skulle tage stilling," mener en 39-årig kvinde fra Midtjylland (læst på dilemma.dk ).

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

















