Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Menneskets farlige fjende

Tuberkulose og aids er to af verdens store dræbere. Her er to film, som handler om, hvordan danske læger arbejder på at finde vacciner.

Sundhed og sygdom

Anders Fomsgaard og Søren Brix
 

Om

Jagten på en massemorder

Både tuberkulose og hiv/aids smitter og dræber millioner af mennesker hvert år - navnlig i u-landene. Derfor har sygdommene store omkostninger både for de ramte selv og for de ramte samfund. Verden venter stadig på, at forskerne udvikler en effektiv vaccine.

I disse to dokumentarfilm rejser den danske læge Søren Brix fra Læger uden Grænser til Guinea-Bissau for at se, hvilke konsekvenser de farlige sygdomme har for befolkningerne. Samtidig følger han danske forskere i deres kamp for at udvikle effektive vacciner.

Tuberkulose

Thisted blev ramt af lynet, da blot en enkelt ung mand med tuberkulose nåede at smitte næsten fyrre mennesker, blandt andet på gymnasiet. Panikken begyndte at ulme og kulminerede, da en lokal landmand ringede til gymnasiet rektor og i fuld alvor forlangte, at de syge skulle slås ned, som var de smittede køer med kogalskab. Epidemien kom under kontrol, men den lærte os, at tuberkulosen stadig kan finde vej til vores breddegrader.

For der er et stort problem med tuberkulose: verden mangler en vaccine, der virker. De nuværende vacciner giver en vis beskyttelse, men virkningen klinger alt for hurtigt af. Nu forsøger en dansk forsker, professor Peter Andersen fra Statens Serum Institut at udvikle den første vaccine i verden, der virker 100 %. Hvis Peters mission lykkes, kan han være med til at redde livet for to millioner mennesker om året.

Se filmen:

 

Hiv/aids

'Som at få sprøjet små gløder ind under huden'. Sådan karakteriserer en patient følelsen, da han skal teste den nye vaccine.

Siden begyndelsen af 80’erne har aids hærget og slået ihjel, både stjerner som Freddy Mercury og millioner og atter millioner af almindelige mennesker, navnlig i Afrika. Overalt i verden har forskere forsøgt at knække den ondsindede virus, men indtil videre uden resultat.

Nu har en dansk forsker fra Statens Serum Institut taget udfordringen op. Med selvtænkende computere angriber Anders Fomsgaard og hans forskerteam virus fra helt nye vinkler. Og de første resultater i laboratoriet ser lovende ud. Men ét er teori, noget andet er virkelighed.

Se filmen:

Inspiration til undervisningen

De to film kan anvendes som inspiration og supplement til undervisning i folkeskolens øverste klassetrin i fagene biologi og geografi samt på gymnasieniveau i biologi. 

 

Peter Andersen
 

Faglige mål

Biologi trinmål efter 9.kl.

  • forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår.
  • kende virkningen af vaccination og behandling med antibiotika, herunder udvikling af resistens.

Geografi trinmål efter 9.kl.

  • beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold.
  • beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund.

Biologi, Stx

  • Menneskets immunsystem, vaccination (kernestof).
  • Virus og pro- og eukaryote cellers opbygning og funktion (kernestof).

Temaer: Andre projekter om udviklingslandene opdelt efter tema

Regioner: Andre projekter om udviklingslandene opdelt efter geografisk region

Målgruppe: Gymnasieskolen og grundskolens ældste klasser.

Fag: Biologi og geografi.

Producent: Copenhagen Film & TV, 2010.

(Guinea-Bissau)

Materialet

To film á 25 minutter.

Filmene kan ses her:

Undervisere kan kontakte Copenhagen Film & Tv ApS for en gratis dvd. Skriv til copenhagenfilm@tv.dk, eller ring på +45 36 31 30 50.