Global Undervisning nr. 26/2005 – ”Dilemma og demokratiundervisning”
”Aktuelle terrorangreb og – trusler fortæller os … at demokrati ikke er noget, som er der – det skal forsvares, fordi det sættes på prøve hver eneste dag. Derfor er en af skolens vigtigste grundlæggende udfordringer også at opøve eleverne i demokratiske principper gennem skolens egen demokratiske måde at fungere på gennem undervisningen.” (citat fra hæftets introduktion)
Globalisering og handel

Hvad er demokrati, hvordan fungerer det og hvordan skal folkeskolens ældste klasser undervises i temaet? Dilemma- og demokratispillet Global Island er et undervisningsmateriale, der gør eleverne til aktive medspillere i et demokrati. Global Island er en ø i cyberspace på www.globalisland.nu, hvor eleverne bliver parlamentsmedlemmer i fem landes parlamenter. Her skal de via demokratiske processer løse forskellige globale dilemmaer som for eksempel illegale indvandrere. Spillet foregår på nettet og varer i 3 uger.
Global Undervisning er et nyhedsbrev til undervisere. Det indeholder metoder, ideer og undervisningsmateriale.
Om
NB
Websiden Global Island er taget ned pr. 1.januar 2009 pga. manglende finansiering.
Med venlig hilsen redaktionen.
Undervisning i temaet
Udover information om spillet Global Island indeholder temanummeret om dilemma- og demokratiundervisning også tips til undervisning i argumentation, når man er placeret i et dilemma. Desuden er der links til relevante hjemmesider og andre undervisningsmaterialer, når klassen skal arbejde med temaet demokrati. Det vil for eksempel være oplagt at:
- gå ind på Folketingets ungdomsportal www.ungtinget.dk, hvor eleverne kan deltage i spillet ”Politiker for en dag” og komme på besøg på Christiansborg.
- undersøge om 16-17årige skal have stemmeret? Tjek siden www.valgret.dk
- studere temanummeret ”Demokrati: dig, mig og vi” fra Zapp jorden rundt nr. 2, 2005. Gå ind på siden www.zapp.dk
Fælles Mål og fag
Følgende fælles mål for undervisningen i dansk kan opfyldes ved brug af materialet:
- fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre.
- styrke elevernes bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer.
- opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion.
- give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab.
Målgruppe: 8.-10. klasse
Fag: Dansk
Organisation: Mellemfolkeligt Samvirke
Årstal: 2005
(Flere lande)
Materialet
Nyhedsbrevet ”Global Undervisning” kan bestilles her: go@geografforlaget.dk
Bemærk venligst: Geografforlaget har kun udvalgte numre på lager. Global undervisning kan eventuelt lånes på O3V's bibliotek.
Se flere omtaler på EMUs omtale af Nyhedsbrevet Global Undervisning.
Læs på nettet
De ældste numre af Global Undervisning kan læses på nettet her.
ZAPP jorden rundt er et ungdomsmagasin om globale emner med tilhørende hjemmeside www.zapp.dk, hvor bladene også kan bestilles. Her er materiale for elever i 7.-10. klasse. Bladet er på 40 sider og udkommer seks gange årligt.
Global Island
Global Island er et dilemmaspil af 14 dages varighed til 9.-10.klasser og ungdomsuddannelserne, både på engelsk og på dansk. Læs mere om spillerunder, lærerkurser og tilmelding på www.globalisland.nu
NB: Websiden Global Island er taget ned pr. 1.januar 2009 pga. manglende finansiering. (05/01 2009)

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

