Hvad i alverden spiser du?
En bog om vores madkultur. Om at bruge flere penge på nye køkkener end på u-landsbistand, og om sundhed, økologi, miljø, fair trade og fremtidens mad.
Natur og miljø

Om
"Sig mig, hvad du spiser, ..."
" … og jeg vil sige, hvem du er" (citat af den franske madelsker Jean Anthelme Brillat Savarin).
- Hvad er sundt, og hvem bestemmer det?
- Hvorfor bliver flere og flere overvægtige, og hvad kan vi gøre ved det?
- Er fair trade mere fair? Er økologi sundere?
- Spiser vi klimaet i sænk?
- Er det vores skyld, at andre sulter?
En bog og en webside med opgaver om vores madkultur. Bogen er baseret på interviews med folk i Danmark og i andre lande. Der er svar fra en kok, en overvægtig pige, en ansat i McDonald's, en griseavler, en kylliingeslagter, en kaffebonde, en fremtidsforsker og flere andre.
De 5 kapitler handler om mad og sundhed, overvægt og spiseforstyrrelser, mad og livsstil, de andres mad og mad i fremtiden. Bogen indeholder også en mini-ordbog samt masser af faktabokse med interessante tal og oplysninger om mad.
Bogen er inspireret af Faghæfte 21 og dækker dermed en stor del af den obligatoriske undervisning i sundhed. Det tværfaglige arbejde kan bl.a. inddrage fagene dansk, biologi, samfundsfag, historie, hjemkundskab og geografi. Se forslag til tværfaglige opgaver under de enkelte kapitler på hjemmesiden.
De enkelte kapitler i bogen kan umiddelbart bruges som inspiration til projektarbejde. Derudover er der oplæg, som skal ses som inspiration og hjælp til at komme i gang med problemformuleringer ud fra bogens emner. Oplæggene kan findes på websiden under de enkelte kapitler.
Inspiration til undervisningen
På bogens webside: hvadspiserdu.dk er der forslag til arbejdet med bogen. Inspiration til arbejdet med dansk handler om at analysere fagtekster samt om meddigtning. Til hvert kapitel er der udarbejdet inspiration til projektopgave samt til tværfaglige opgaver.
Anvend bogen i et længere forløb om sundhed og madkultur. Find inspiration til arbejdet i opgaverne på websiden.
Herunder ses den tværfaglige opgave til kapitel 4: De andres mad.
1. Læs om fair trade på side 105-112 i bogen ”Hvad i alverden spiser du?”
2. Undersøgelse:
- Find ud af hvilke fair trade-produkter der sælges i butikkerne i din by/dit kvarter.
- Hvilke lande kommer de fra?
- Hvem har produceret dem?
- Hvilke forhold er de produceret under?
3. Interview butiksbestyreren:
- Hvor mange fair trade-produkter sælges der sammenlignet med andre varer af samme slags?
- Er salget af fair trade stigende? Hvorfor/hvorfor ikke?
- Er der nogle aldersgrupper eller samfundsgrupper, der køber mere fair trade end andre? Hvorfor?
- Osv.
4. Interview med kunder/forældre:
- Hvorfor køber I fair trade-produkter?
- Hvis nej: Hvorfor ikke?
5. Lav en rapport eller et power point-show om undersøgelsen.
Vidste du?
Danske familier bruger under en tiendedel af deres indtægt på mad. Fra 2005-2007 tjente familierne i gennemsnit 295.286 kr. om året og brugte 29.475 på fødevarer.
I 1948 brugte danske familier i gennemsnit 2.751 kr. om året til fødevarer. Det var 27 procent af deres samlede udgifter.
Kilder: Danmarks Statistik og Forbrugerundersøgelsen 1948 (fra bogen side 13).
Målgruppe: 7.-9.kl. grundskolen.
Fag: Dansk, samfundsfag, geografi, natur og teknik samt projektopgaven.
Udgiver: Syncope forlag, 2009.
Forfattere: Thorkil Green Nielsen.
(Honduras, Ghana, Kina)
Materialet
Bog: Hvad i alverden spiser du? - en debatbog om mad, mennesker og miljø, ill. s.144.
Den kan bestilles hos boghandleren, Nordisk Bog Center eller forlaget.
Forlaget Syncope
Sildeballe 6
8305 Samsø
forlag@hvadspiserdu.dk
Læs mere om mad og resten af verden
Fair Trade Mærket Danmark.
Forbrugerstyrelsen.
Dansk Initiativ for Etisk Handel.
Starbucks.
Food Standards Agency i Storbritannien (den britiske fødevarestyrelse).
UTZ-Certified.
Rainforest Alliance.
Tv-udsendelsen ”Den bitre smag af te”:
Truede fisk.
Danmarks Fiskeriforening.
Bæredygtigt fiskeri: Marine Stewardship Council.
Verdensnaturfonden.
EU-Kommissionen.
Europa-Parlamentet.
FN, Forenede Nationer.
FAO, FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation.
WHO: FNs Verdenssundhedsorganisation.
WFP, FNs Verdensfødevareprogram.
Danmarks statslige udviklingsbistand.
2015-målene.
På bogens webside findes mange flere relevante links.


Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

