Kloden sveder - katastrofer, mennesker, ansvar
Undervisning med fokus på, hvad klimaforandringerne betyder for os mennesker.
Natur og miljø

Om
Hvad betyder det for os?
Kloden sveder - katastrofer, mennesker, ansvar sætter fokus på, hvad klimaforandringerne betyder for os mennesker. Bogen samler rigt illustrerede case-historier, interviews og baggrundsviden om klimaforandringerne.
Hvert tema belyses fra forskellige synspunkter: embedsmandens, politikerens, ekspertens og befolkningens - voksne og unge i Danmark, Nepal, Vietnam, Maldiverne, USA og Kina. Materialet ruster dermed eleverne til at deltage nuanceret og kritisk i klimadebatten.
Foruden bogen består materialet også af et rollespil "Klimatopmøde", der frit kan bruges fra bogens webside.
Bogen indeholder fem kapitler:
- Klima og katastrofer.
- Forurening og forbrug.
- Gletsjerne smelter.
- Klimapolitik.
- Vandet stiger.
Inspiration til undervisningen
Materialet består af bogen og en webside. På websitet er der instruktioner til hvordan I selv kan afholde et topmøde i klassen. Derudover ligger der billeder en linksamling og tre slideshows fra nogle af de lande, som er beskrevet i bogen.
Eksempel på aktivitet:
Kapitel 3 - Gletsjerne smelter. Hvad står der?
- Hvordan opstår gletsjersøerne i Himalaya?
- Hvad er problemerne med de smeltende gletsjere?
- Hvilke problemer har landmændene på grund af klimaforandringer?
- Hvor mange mennesker er afhængige af vandet fra Himalaya? Og hvad bruger de det til?
Aktiviteter Undersøg, hvordan de smeltende gletsjere påvirker Nepal og resten af Asien. Hvad betyder konsekvenserne for Nepals muligheder for at komme ud af den fattigdom landet er i? Undersøg, hvor i verden, at gletsjerne også smelter - hvilke konsekvenser har det de steder?
Floderne fra Himalaya løber blandt andet igennem Nepal, Indien, Bangladesh, Kina og Vietnam. Gå i grupper, vælg et land i hver gruppe og undersøg følgende om landet:
- Hvor gamle folk bliver.
- Hvor mange, der går i skole.
- Hvor mange børn, der dør inden de bliver fem år.
- Hvor mange, der har adgang til internettet.
- Gå på Google og søg på "UNDP per capita", så får du en oversigt over alle verdens lande. Sitet er på engelsk.
Fælles mål
Samfundsfag
Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati.
- Gøre rede for forskellige former for magt og ressourcer, og give eksempler på, hvordan de har betydning for borgernes mulighed for politisk deltagelse, og hvordan de kan have indflydelse på politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt.
- Give eksempler på internationale organisationer og aftaler, som Danmark deltager i, og diskutere FN's og NATOs betydning for konflikt og samarbejde på globalt plan.
- Give eksempler på politiske partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser og anvende tilgængelige informationsbaser til at belyse sådanne organisationers synspunkter og interesser.
- Give eksempler på og forklare hvordan politiske synspunkter kan være knyttet til social og økonomisk placering, til alder og køn og etnicitet og religion.
Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug.
- Forklare sammenhængen mellem aktørers økonomiske position og aktørens interesser og ideologier i det danske og globale samfund.
- Redegøre for centrale problemstillinger knyttet til sammenhænge mellem økonomisk vækst og miljø.
- Forklare betydningen af forbruger- og producentadfærd for belastningen af miljø og naturgrundlag.
Historie
Udviklings- og sammenhængsforståelse
- Sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene.
- Give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer.
- Søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi.
- Formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil.
Fortolkning og formidling
Målgruppe: 8.-10.klasse
Fag: Samfundsfag og historie
Forfattere: Ilse Lærke Kristensen og Ulrik Norup Jørgensen.
Udgiver: Forlaget Gyldendal, 2009.
(Nepal, Vietnam, Maldiverne, Kina, USA og Danmark)
Bog, 104 sider, ill. + website med lærervejledning.
Gyldendal Uddannelse
Klareboderne 5,
1001 København K
Tlf.: 33 75 55 60
World Disasters Report 2009
I bogen er der tal fra Røde Kors' rapport over verdens katastrofer i 2007. Her er de nyeste tal fra 2009.
IPCC
IPCC er en forkortelse for det engelske Intergovernmental Panel on Climate Change, som betyder mellemstatsligt panel om klimaforandringer. Det er et panel oprettet af FN og den internationale meterologiske organisation (WMO).
Nordisk klimadag

Vær med i verdens måske største mobiltelefoneksperiment.
Afsæt tre timer onsdag den 11.november til konkurrencen: Nordisk Klimamission. Den er åben for elever i 7.-10.klasser - og der er to opgaver, som man skal løse.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

