Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Undervisning - Konfirmand Aktion

 

Børns rettigheder

Tag med kristendommen til krigsramte lande. Her kan du blandt andet møde James fra Sierra Leone. Han kender til hadet mod de oprørssoldater, der myrdede hans kone. Herefter blev han selv deltager i krigen. Hay på 11 år fortalte soldaterne i Cambodja, at hans forældre havde en uddannelse, hvorefter de blev henrettet. Kan James og Hay tilgive og tilgives?

Forsoning mod tilgivelse Konfirmand Aktions materialer er målrettet undervisning af de kommende konfirmander. Undervisningspakken for perioden 2003-2006 handler om begrebet tilgivelse med eksempler fra landene Sierra Leone og Cambodia. I disse lande udbydes forsoningsseminarer, der skal hjælpe menneskers tilgivelse af hinanden. I elevaviserne kan eleverne læse nærværende portrætter af mennesker og deres syn på forsoning og tilgivelse. Undervisningsmaterialerne giver dermed eleverne indsigt i, hvordan undervisning om kristne begreber som retfærdighed og tilgivelse bruges i krigsramte lande med det formål at få mennesker til at forsone sig med hinanden. Ideen med materialerne er at gøre konfirmanderne medansvarlige for den verden, de lever i. Ikke kun i tanker, men også gennem handlinger. Det kan blandt andet ske ved at konfirmanderne samler ind til støtte for freds- og forsoningsseminarerne i Sierra Leone. Der kan også indsamles i sognet til udvikling af oplysende radioprogrammer og uddeling af transistorradioer til de fattigste i Cambodja. Konfirmanderne kan også vælge at stå stille i gaveræset og ønske at støtte projekterne i Sierra Leone eller Cambodja med et gavebevis.

Om

Inspiration til undervisningen

Elevavisen bruges som udgangspunkt for klassediskussioner om levende eksempler på tilgivelse og forsoning i landene Sierra Leone og Cambodia. På www.konfirmandaktion.dk er der forslag til undervisningen, hvis klassen primært ønsker at koncentrere undervisningen om børn og unges hverdag i Cambodia og Sierra Leone.

Undervisningsvejledningen er rig på aktive elevøvelser, så der er god mulighed for at komme omkring emnet tilgivelse på en praktisk måde. Det gør undervisningen levende. Afvekslingen mellem konkrete salmer, tekster fra biblen og elevøvelserne vil utvivlsomt styrke indlæringen hos eleverne.

  • Modtag besøg fra en gæstelærer fra kirken i Cambodja eller Sierra Leone
  • Lav en familieaften, hvor konfirmandforberedelserne fremlægges af eleverne
  • Lav en indsamling i sognet til forsoniningsprojekter i Cambodja eller Sierra Leone
  • Lav et dramaforløb om konfliktløsning og tilgivelse
  • Arbejd med personlige bønner til Gud


Det er muligt at modtage tidligere undervisningsmaterialer om emnerne Fællesskab og Frihed fra Konfirmand Aktion.

 

 

Hjemmeside for Konfirmand Aktion © Konfirmand Aktion

Fælles mål

Følgende fælles mål for undervisningen i kristendomskundskab kan opfyldes ved brug af materialet:

  • Eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.
  • Eleverne får kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds.
  • Eleverne opnår et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser.

Læs mere om fælles målene her

 

Temaer: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter tema

Regioner: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter geografisk region

Målgruppe: 6. - 7. klasse

Fag: Kristendomskundsskab

Organisation: Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster og Folkekirkens Mission

Årstal: 2003-2006

(Sierra Leone og Cambodja)

 

Materialer

Konfirmand Aktions materialer om tilgivelse består af et gæstelærerbesøg, elevavis, undervisningsvejledning, stordias til overheadprojektor, plakat, indsamlingsideer, baggrundsmateriale om Cambodja og Sierra Leone, hjemmesiden www.konfirmandaktion.dk samt stiftskurser for præster, sognemedhjælpere og lærere. Undervisningspakken kan bestilles ved henvendelse til Konfirmand Aktion, Peter Bangs Vej 1D, 2000 Frederiksberg, tlf.: 3961 2777 eller e-mail fkm@fkm.dk

 

Links til videre studier

www.u-web.dk

Danidas hjemmeside for børn og unge.