Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Løvens fortælling

En nutidig vinkel på Danmarks slavehandel på Guldkysten.

Globalisering og handel

Billede af ordsproget fra materialet …
 

Den gamle Nudor Kutsu viste brændemærket på sin arm. Han havde engang tilhørt danskerne. Han havde været slave på Prinsensten. Men der var ikke længere danskere på Prinsensten. Der var ingen slaver i fangekældrene. Nudor Kutsu var en fri mand.

Han blev givet fri mange år tidligere. Dengang søgte han tilflugt i Keta, hvor han siden levede sit voksne liv, som en fri mand. Men nu vidste han, at der ikke var mange år tilbage af livet. Derfor satte han sig i den lille hytte for at fortælle sin livshistorie.

Høvdingen undrede sig over, at den gamle mand sad helt åbenlyst og talte om, at han engang havde været slave. At være slave var det modsatte af at være fri. Det var ikke noget, man talte om. Men Nudor Kutsu lænede sig tættere over mod de to mænd, kiggede på dem med alvorlige øjne og sagde: ”Indtil løven får sin egen historiefortæller, vil jægeren være helten.”

Vi bærer forfædrenes smerte med tålmodighed

Der hørte 32 slaver til den danske plantage Frederiksgave på Guldkysten. De blev givet fri i 1848, da slaveriet blev forbudt. Derefter slog de sig ned for foden af den bakke, hvor Frederiksgave lå. I dag lever deres efterkommere stadig ved bakken i landsbyen Sesemi uden for Ghanas hovedstad Accra.

I Løvens Fortælling gives en nutidig vinkel på danskernes slavehandel gennem portrætter af unge og voksne fra Sesemi. De fortæller om deres liv i landsbyen, om deres drømme – Og om deres syn på slavehandlen og forfædrenes arbejde på plantagen.

Emmanuel Onyame Tettey fortæller …
 

Inspiration til undervisningen

Anvend materialet som supplement til et tema om Danmarks trekantshandel eller om slaveri.

Opdel eventuelt klassen i par eller i grupper, som hver især tager sig af et tema om trekantshandlen (se det supplerende materiale fra Nationalmuseet: Sukker, slaver og skæbner - åbner som pdf-fil).

Her kan klassen opdeles i en gruppe, som tager sig af Danmark, Ghana og Vestindien.

Lad eleverne producere plancher, foredrag eller historier. Præsenter dem til slut for hele klassen.

 

Fælles Mål

Historie

  • Udviklings- og sammenhængsforståelse | Slutmål efter 9. klassetrin | forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng.
  • Udviklings- og sammenhængsforståelse | Slutmål efter 9. klassetrin | gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie.

Geografi

  • Regionale og globale mønstre | Slutmål efter 9. klassetrin | give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening.
  • Kultur og levevilkår | Slutmål efter 9. klassetrin | give eksempler på globalisering, årsager hertil og konsekvenser heraf.

Samfundsfag

  • Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet | Slutmål efter 9. klassetrin | vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens.

Temaer: Andre projekter om udviklingslandene opdelt efter tema
Regioner: Andre projekter om udviklingslandene opdelt efter geografisk region