Mandelas børn

'Vi er ikke sorte nok til at få arbejde'

Bemærkningen falder i filmens tredje del, hvor 24 unge mødes for anden gang på en såkaldt regnbuelejr.

Gruppen mødtes første gang for knap 10 år siden. De var 24 sorte, farvede og hvide og 16-årige elever fra en high school i Cape Town. Her konfronterede de hinanden med spørgsmål om racisme, apartheid og forsoning i Sydafrika. Trods deres unge alder var de den gang meget engageret i en fælles sydafrikansk fremtid.

Hvordan opleves Sydafrika i dag af den generation, som er vokset op i frihed efter det brutale apartheidstyre, og efter at Mandela overtog magten? Er de stadigvæk engageret i en fælles sydafrikansk fremtid?

1.del

Siya og Jack tilhører den første generation af sydafrikanere, som er vokset op i frihed, efter Mandela overtog magten. Som henholdsvis sort og hvid gik de på samme high school, og dengang var de optaget af forsoning på tværs af racer i Sydafrika. Deres liv efter high school har formet sig meget forskelligt. Jack, som er hvid, blev revisor og iværksætter, mens Siya, som er sort, blev nødt at droppe ud af universitet og bestyrer nu sin mors guesthouse. Jack er fyldt med gåpåmod og optimisme, mens Siya har mærket problemerne og er mere kritisk overfor sit land.

2.del

Kelly, som er hvid, har overtaget sin fars laboratorium, og er i gang med at udvide forretningen sammen med sin kollega Martin, som er sort. Den farvede Ryan er droppet ud af to studier og arbejder nu som mellemleder i et mobilselskab. Her skal man ændre sit navn, hvis det er muslimsk eller afrikansk. Han vil gerne rejse til Canada eller Spanien, for han synes ikke, at mulighederne for at få et ordentligt arbejde er gode nok i Sydafrika. Vuyo er regnskabschef i et fitnesscenter, hvor hun har arbejdet sig selv op fra assistent. Hun er sort og har kolleger i alle farver, som hun udtrykker det.

3.del

På den nye regnbuelejr møder de unge hinanden igen efter 10 år. En af deres lærere strukturerer deres samtaler. Blandt andet bliver de spurgt, om de lærte noget dengang, som har gjort dem anderledes. De bliver også opdelt i grupper (hvid, farvet, sort), hvor de skal snakke om, hvad der er gået galt i Sydafrika, hvad der kan gøres, og hvilken rolle de selv spiller. De hvide er ikke overraskende positive og optimistiske, de farvede mener, at der er lang vej endnu, og de sorte mangler stadig mere uddannelse og mere 'regnbueånd'.

Faglige mål

Samfundsfag efter 9.kl.

• give eksempler på sociale klasser eller grupper og på sociale og kulturelle fællesskaber.
• reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet.
• reflektere over betydningen af at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske og sociale liv

Samfundsfag stx fagligt indhold

Der arbejdes med fællesfaglige emner inden for eller på tværs af følgende områder: globalisering og kulturmødet

Samfundsfag stx A-niveau

• Eleverne skal kunne sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• og sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.