Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Martin i Laos - undervisning

Har dine elever nogensinde prøvet at riste fårekyllinger? Det har børnene i Laos sammen med Martin Keller, og det er der kommet et sjovt undervisningsmateriale ud af.

Natur og miljø

Bogens og dvd'ens omslag

Martin fanger fisk, går i skole og høster ris i en række TV-udsendelser, som giver danske børn viden om laotiske børns hverdag. Materialet består af en dvd, en elevbog og et lærerhæfte.

Fra lærervejledningen:

Unicef Danmark mener, at god læring bør bestå af tre dele:

  1. Information
  2. Refleksion
  3. Reaktion

"I den globale forståelsesramme, som skolebørn vokser op under, lærer de fra deres omgivelser, at "vi er bedre end de andre" og at "det er synd for de andre". Den medlidenhedsfølelse, der fremkaldes i børnene, er medvirkende til, at de indtager den passive betragterrolle og måske udvikler selvgodhed i et ulige giver-modtagerforhold. Vi håber, at man via arbejdet med børnekonventionen og børns rettigheder kan skabe en fællesskabs- og lighedsfølelse hos danske børn, som kan have en permanent værdi".

Om

Inspiration til undervisningen

I lærervejledningen finder man ideer til undervisningen:

  • lav et område til udstilling i klassen, hvor eleverne hænger kort, billeder og plakater op
  • emnerne i hver af de små film diskuteres på klassen
  • læreren læser op for eleverne, som kan følge med i elevbogen
  • anvend billederne i bogen til emner for diskussion om forskellighed
  • hver film stiller et spørgsmål til eleven, som kan anvendes til en lille skriftlig opgave
  • eleverne kan medbringe egne fotos og genstande fra Asien
  • mærkelig mad diskuteres - lav eventuelt en maddag i klassen, hvor hver elev medbringer sin livret hjemmefra

Fælles mål

Dansk, efter 2. klassetrin: 

  • det skrevne sprog: lytte til andres oplæsning af tekster og udtrykke deres egen forståelse af tekster
  • Det talte sprog: lytte aktivt
  • Sprog, litteratur og kommunikation: finde information i forskellige medier.

Temaer: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter tema

Regioner: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter geografisk region

Målgruppe: 0.-3. kl.

Fag: Dansk

Redaktør: Anne Mette Friis, 2006.

Udgiver: UNICEF Danmark

Bestilling:

UNICEF Danmark

Unicef Plads 1

2100 København Ø

Tlf.: 35 27 38 00

E-mail: unicefdk@unicef.dk

Laos flag
 

Materialet

Klassesæt om laotiske børns hverdag består af:

  • 28 elevhæfter: Martin i Laos, 32 s.
  • 1 højtlæsningsbog og lærervejledning, 32 s.
  • 1 folder om børnekonventionen
  • 1 DVD med 9 afsnit á 5-6 minutter fra TV2 Zulus morgenprogrammer om Martin i Laos og UNICEF sangen som ekstramateriale