Menu
© Uni-C
 
• Indhold

På vej hjem

Flere års borgerkrig i Sudan er slut og det er tid for tusindvis af flygtninge at vende hjem. Der er omkring 65.000 flygtninge, der skal rejse fra Kakuma-lejren i det nordlige Kenya til Sydsudan.

Børns rettigheder

Genkendelse - fra omslaget på dvd'en
 

I filmen besøger tre unge danskere tre unge flygtninge i Kakuma-lejren. De tager med dem på et besøg hjemme i Panyagor, Sydsudan, hvor de stammer fra. Besøget skal give dem mulighed for at besvare mange af de spørgsmål, som lejrens unge har til virkelighedens forhold hjemme i Sudan. Der eksisterer nemlig misinformationer og myter i flygtningelejren.

De unge i lejren er enten født der eller kommet med deres familier som helt små. Derfor husker de ikke Sudan.

Hjemme i Sydsudan kigges der på vand, sundhed, sikkerhed, ligestilling, skoler og uddannelsesmuligheder.

Filmens underliggende tema er det svære valg, som de unge står midt i: skal de vende hjem til usikkerheden i Sydsudan - eller skal de blive i flygtningelejrens relativt trygge rammer?

Hjemmesiden www.paavejhjem.dk underbygger og supplerer filmen og sætter fokus på forskellene imellem flygtningelejren og Sydsudan. Der anvendes flashfortællinger, billedserier, tekst og musik.

Anna i flygtningelejren
 

Om

Inspiration til undervisningen

På filmens webside paavejhjem.dk er der forslag til aktiviteter ved spejdermøder. Enkelte af forslagene kan tillige anvendes i undervisningen.

Flygtningeløb. Er et orienteringsløb med forskellige poster. Er beskrevet på websiden.

Pakning af en taske. Læreren lægger en masse ting frem – nyttige såvel som unyttige på en flugt. Diskuter på klassen, hvad I vil have med på en flugt, hvad er der mest brug for? Pak til sidst i fællesskab en lille taske med de ting, I har valgt. I kan ikke få flere ting med, end der kan være i tasken.

Interview med en flygtning. Spørg en flygtning, om I må interviewe ham eller hende. Kontakt Dansk Flygtningehjælp eller O3V. Få flygtningen til blandt andet at fortælle om flugten til Danmark. Derefter kan I lave en planche om flugten. I kan tegne ruten ind på et kort, skrive om flugten eller illustrere det med en collage med billeder fra aviser, ugeblade og lignende.

Lev af en nødration. 

  • Prøv at lave mad af den nødration en flygtningefamilie har til rådighed. Minimumstandard: Nødhjælpsration mindst 1500 kalorier pr. dag til at overleve på. Over længere tid 2000 kalorier pr. dag For eksempel 250-400 g korn eller mel, 20-50 g olie, 50 g bønner.
  • Regn ud hvor mange kalorier, du normalt bruger i løbet af en dag, og hvor meget vand du bruger. Sammenlign med flygtninges ration.
  • Smag nødkiks. Man kan skaffe nogle nødkiks, som bruges til nødrationer i flygtningelejre og i akutte situationer. De kan fås hos Dansk Røde Kors.

 

Temaer: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter tema

Regioner: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter geografisk region

Målgruppe: 12-18 år.

Fag: Dansk og natur og teknik.

Organisation: Spejderhjælpen, 2007.

(Sudan, Kenya)

Materialet

Filmen kan ses på projektets webside: På vej hjem. 

DVD-filmen "På vej hjem til Sydsudan" kan bestilles hos:

Spejderhjælpen

Vivi Holm

Søndergårdsvej 21

4320 Lejre

vh@pigespejder.dk

Eller hos Folkekirkens nødhjælp. 

 

Spejderhjælpen

Det er den 47.gang at Spejderhjælpen afholder spejderhjælpsuge. Denne gang med fokus på børn og unge, som skal retur til Sudan efter mange år i flygtningelejr i Kenya. Projektet er blevet til i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp.