Rejsen gennem Sahara
Velkommen til din egen tur gennem Sahara, hvor du kan lære om det nordlige Afrika, befolkningen og naturen. Du får også adgang til miljøprojekter. Her kan du få mere at vide om, hvordan man arbejder for en bæredygtig udvikling i Saharaområdet.
Natur og miljø
Rejs gennem Sahara og besøg en række byer på vejen. Hvert rejsemål fortæller om et emne, som har med Sahara, bæredygtighed og udvikling at gøre.
For at komme videre til det næste land skal eleverne svare på spørgsmål. De kan gå på opdagelse med Google Earth, se statistik, læse baggrund om emner i forbindelse med geografi og samfundsfag. Eleverne kan også følge med i forfatterens dagbog fra turen. Der er også et par overraskelser: Sandstorme, fata morgana, jordskred, diarré og problemer med at finde vej er blandt de oplevelser som eleverne får.
Temaet er bæredygtig udvikling i Saharaområdet. Den besøgende skal rejse til forskellige byer. Via besøgene kan man tillige lære om udviklingsprojekter. Formålet er at vække interessen for udviklingshjælp og lægge op til en stillingtagen om udviklingsarbejde i fattige lande.

Om
Inspiration til undervisningen
Materialet består af et spil på en webside.Spillet er lige til at gå til. Der er forskellige regler, som sikrer at eleven går i stå, hvis han eller hun ikke læser og forstår teksten.
Spillet består af en rejse igennem de tre lande: Marokko, Algeriet og Niger. Der er 14 "stoppesteder", og ved hvert af disse er der 3-4 pop-ups med fakta, ekstraoplysninger. Til sidst skal eleven besvare 3 spørgsmål (multiple choice) med rigtigt eller forkert.
Spillet er velegnet til selvstændigt arbejde i grupper. Der er meget at læse og forstå og huske på for de yngste. Oplevelsen af spillet vil derfor blive størst i grupper på de yngste klassetrin.
Forslag fra siden (1 af 4)
Spillet kan bruges af elever uden yderligere introduktion. Eleverne kommer med det samme afsted på en lærerig tur gennem Sahara. Undervejs bliver de spurgt til deres viden for at komme videre på rejsen.
Derfor kan du som lærer introducere en række emner, som du vil arbejde med i klassen ved at sætte eleverne i gang på hjemmesiden. Dernæst kan du så bruge tiden på at hjælpe de elever, som har spørgsmål.
Klassen kan også deles op i forhold til de tre temaer, der kan vælges (historisk, geografisk og samfundsudvikling).
Det er også muligt at projicere nettjenesten op på et lærred i klassen eller tage rejsen sammen på et Smart Board. Eleverne kan så på skift vælge forskellige oplysninger ved hvert rejsemål og hvilke projekter, der skal besøges.
Varighed: 1-5 lektioner
Lærerens forberedelse:
Brug ca. 1 time på at lære spillet at kende. Vær især opmærksom på, hvorledes man navigerer rundt i materialet, og hvilke oplysninger der ligger under de forskellige menupunkter / piktogrammer. Du vil så meget hurtigt kunne sætte eleverne ind i dette, og det vil lette arbejdet med spillet for eleverne.
Fælles mål
Grundskolen - Fælles Mål - Natur/teknik - Den fjerne omverden - Efter 6. klassetrin (slutmål)
- redegøre for dyrs, planters og menneskers levevilkår og indbyrdes samspil forskellige steder på jorden
- vurdere eksempler på miljøproblemer lokalt og globalt på baggrund af egen indsigt.
Grundskolen - Fælles Mål - Samfundsfag - Menneske og natur - Efter 9./10. klassetrin (slutmål)
- diskutere og reflektere over økologiske problemstillinger lokalt, nationalt og globalt
Grundskolen - Fælles Mål - Geografi - Globale mønstre - Efter 9. klassetrin (slutmål)
- give eksempler på globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, miljø og forurening.
Grundskolen - Fælles Mål - Geografi - Kultur og levevilkår - Efter 9. klassetrin (slutmål)
- beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund
Grundskolen - Fælles Mål - Historie - Tid og rum - Efter 9. klassetrin (slutmål)
- relatere begivenheder fra Danmarks historie til kultur- og samfundsudvikling i andre dele af verden.
Målgruppe: 6.-10.klasse
Fag: Natur/teknik, geografi, samfundsfag, historie
Forfatter: Jan Feil, 2008
(Marokko, Algeriet, Niger)
Materialet
Webside beregnet til selvstændigt arbejde i klassen. Websiden indeholder spillet: Rejsen gennem Sahara.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg


