Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Sådan bor jeg – danske skolebørn besøger børn i andre lande

 

Kultur

"Sådan bor jeg" er et webbaseret undervisningsmateriale, som giver danske børn et levende indblik i levevilkår og boligforhold i andre dele af verden. Eleverne får chancen for at være fluen på væggen hos børn i Bolivia, Ghana, Vietnam og Danmark, og kombinationen af små videoklip, opgaver og fakta gør materialet ideelt til undervisningsbrug.

Om

Aminas familie

Amina fra Ghana

Eleverne kan blandt andet besøge Amina fra Ghana, som bor i et gårdhus med sin meget store familie og Rolando fra Bolivia, som bor i et landsbyhus, bygget af ler. I de små videoklip fortæller børnene, hvordan de bor, hvad de spiser osv. og i forbindelse med hvert klip er der opgaver, fakta og links til videre arbejde med emnet.

De konkrete dagligdags ting er omdrejningspunkt, og herfra diskuteres og perspektiveres problemstillingerne. 

Vans bamser

Undervisning i temaet

Gennem opgaverne får eleverne sat deres egen hverdag i relief. En opgave går f.eks. ud på at lave en sammentælling af, hvor mange mennesker der bor i et hus i Danmark, sammenlignet med et hus i Bolivia, og ud fra dette diskutere forskelle i boligforhold. Endvidere rummer materialet konkrete opgaver til diskussion af emner som fattigdom og børns rettigheder. Materialet findes både på engelsk og dansk, og vil være oplagt at anvende i samspillet mellem engelsk og et eller flere andre fag. Brug undervisningsforløb her nedenfor til temaet.

Forside fra skoleavisen Sådan bor …

Skoleavisen.com

Denne skoleavis.com fortæller let og forståeligt om, hvordan mennesker har indrettet sig i deres boliger rundt omkring på kloden. Avisen er produceret af dagbladet metroXpress og TURBINE forlaget. I avisen findes baggrundsartikler om boliger, byggestil, arkitektur, køkkener og miljø. Avisen kan købes i enkelteksemplarer eller klassesæt.

Inspiration til undervisningen

  1. Klassen introduceres til emnet Sådan bor jeg.
  2. Klassen diskuterer boformer og materiel kultur i forskellige kulturer.
  3. Beskriv dit værelse:
  • Hvor stort et værelse du har?
  • Deler du det eller bor du der alene?
  • Hvilke billeder har du på væggene?
  • Hvilke møbler har du?
  • Hvilke ting du har stående på dit værelse i det hele taget?

4. Hvilke signaler sender dit værelse?

Når man indretter sit værelse kommer man til at sende nogle helt særlige signaler. For eksempel så ved du nok altid om det værelse du ser tilhører en dreng eller en pige. Nogle gange kan du også ved at se på værelset gætte dig til, hvad den dreng eller pige interesser sig for. Andre gange kan man gætte sig til alt muligt ved at se på de ting og møbler, som er i værelset.

fortæl om:

* Hvilke ting på dit værelse (farver, materialer, fotos), der siger noget om at være dreng eller pige?
* Hvilke ting på dit værelse der siger noget om dine interesser?
* Er der noget på dit værelse, som fortæller noget om dig i øvrigt som menneske (måske noget om din familie, din religion, din kultur, dit land, dit sprog, din alder, din rigdom)?

5. Vi knytter os ofte til ting.

Det kan være fordi tingen har en særlig betydning i form af et minde om en person eller en begivenhed. Det kan også være en ting, som vi har ønsket os længe, som vi bruger rigtig meget og derfor er meget glad for. Det kan også være en ting, som vi simpelthen bare kan lide, fordi farven eller designet tiltaler os.

fortæl om din yndlingsting:

* Hvad er det?
* Hvilken betydning har den for mig?
* Hvordan ser den ud?
* Hvordan har jeg fået den?
* Hvem har jeg fået den af?
* Hvordan bruger jeg den?

6. Skriv et brev

Hvis du ikke synes, at du har en yndlingsting kan du også vælge at skrive et brev til din penneven, hvori du skriver:

* Hvad vil du tage med hvis du skulle til en øde ø, og du kun måtte have 3 ting med?
* Hvorfor disse tre ting?

Skriv et brev eller et digt. Du må gerne tage et foto af tingen og sende det med til din penneven.

7. Øvelse om relativ og absolut fattigdom i Danmark.

Klassen stiller sig op langs den ene væg i klasseværelset. Marker en linie i gulvet. På den ene side står der JA på den anden NEJ. Begyndt med nogle af nedenstående påstande. Eleverne skal stille sig på den plads på linien som passer med hans eller hendes holdning.

Man er fattig i Danmark når man ikke har råd til at:

1. Man ikke har råd til at købe en bil
2. Man ikke har råd til at tage ud at rejse
3. Man ikke har råd til at feste i weekenden
4. Man ikke har en cykel
5. Man ikke har et arbejde
6. Man ikke har en uddannelse
7. Man er på bistandshjælp
8. Man ikke kan læse og skrive
9. Man ikke har et sted at bo
10. Man næsten altid går sulten i seng
11. Man ikke har råd til at købe ét rugbrød om dagen
12. Man er underernæret
13. Man sulter

Diskuter derefter hvad der gjorde, at de krydsede linien på det tidspunkt, de gjorde. De første påstande er eksempler på relativ fattigdom, mens de sidste i højere grad er eksempler på absolut fattigdom. Mere end hvert femte menneske i verden lever i absolut fattigdom.

8. Diskussion om fattigdom

* Hvordan definerer man hvad fattigdom er?
* Hvornår er man fattig?
* Hvordan lever man hvis man er fattig?
* Hvad betyder det for verdens udvikling, at hver 5.mennesker lever i absolut fattigdom?
* Er der mennesker i Danmark, som lever i absolut eller relativ fattigdom?
* Hvordan kan man effektivt udrydde fattigdom på verdensplan?

Skriv klassens svar ned

9. Diskuter i klassen

* Hvad skal der minimum være i et hjem, for at det er et godt, trygt og rart sted at bo?
* Hvis I har tid kan I også diskutere, hvad er et godt liv? Hvilke værdier er vigtige? At have mange venner? At have mange penge? At have en stor familie? At have en ren natur? At have den fedeste bil? At have godt humør? At have smart tøj? At være smuk? At være sund og rask? Kan klassen blive enige om 5 vigtige værdier for at have et godt liv?Hvordan forbedre dit liv? Hvad skal der til for at dit liv bliver bedre? Er der noget, som du og din familie mangler, og som I måske er ved at spare op til?

Skærmdump fra websitet Sådan bor …
 

Temaer: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter tema

Regioner: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter geografisk region

Målgruppe: 4.-7. klasse i Grundskolen

Fag: Natur/teknik, dansk og engelsk

Organisation: Dansk International Bosætningsservice (DIB)

Årstal: 2004 

 

Materialer

www.saadan-bor-jeg.dk indeholder alt det materiale, som er nødvendigt for at kunne arbejde med emnet i undervisningen.

Sådan bor jeg på EMU

I EMUs univers for Elever i 4. - 6. klasse, findes supplerende sider til Sådan bor jeg. På siderne kan eleverne læse korte tekster om det at bo, løse opgaver, quizze og bygge deres eget stamtræ.

Skærmdump fra Stamtræsbyggeren