Sundhed og sygdom

Adgang til mad er afgørende for, at mennesker kan leve et godt liv. Alligevel er der mange mennesker, som ikke går mætte i seng hver dag. I Zambia er manglen på mad et stort problem, og det betyder at, en stor del af befolkningen er underernæret. FDFs missionsprojekt handler om retten til mad.
Manglen på mad hænger tæt sammen med en række andre problemer i landet.
- Landbrugsudvikling.
- Forældreløse børn.
- Hiv/aids.
- Adgang til vand.
Projektet laves i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og Silkeborg Højskole.
Om
De fire film
Lykken er en ko
I Zambia kan en ko være den forskel, der afgør om livet byder på tryghed eller desperation, sult eller overlevelse. Tag med FDFs udsendte Henrik John Hess med til det sydlige Afrika og oplev, hvordan zambiernes liv former sig, når lykken ikke er en fladskærm eller en skiferie, men en stor, drøvtyggende ko.
Flid, fedt eller død
I filmen møder FDFs udsendte, Henrik Hess, den forældreløse Inecta, som bor hos noget familie. Hun har været så heldig at få et stipendium til en god skole, men føler sig ofte meget anderledes end de andre piger. Se filmen og hør, hvad hun drømmer om for fremtiden.
Op af brøndens klamme vand
Filmen handler om en kvinde, som kæmper for at få bygget en brønd, så hun kan få rent drikkevand til sin familie. Følg Henrik på besøg i hendes hjem, og se om det lykkes for hende at skaffe rent vand.
De unge døde
I denne film tager Henrik os med på besøg hos teenagepigen Josephine. Hun bor på et børnehjem i hovedstaden Lusaka. Hun fortæller om en meget hård barndom, og hvordan hun har fået håbet på fremtiden tilbage efter, at hun er kommet til at bo på børnehjemmet.
Inspiration til undervisningen
På FDFs side om Zambia kan du finde masser af information om projektet, se billeder fra Zambia, og blive inspireret til at arbejde med ZAMBIA. Aktiviteterne er primært rettet mod spejdere; men de kan naturligvis også anvendes i andre sammenhænge.
Eksempel på aktivitet fra aktivitetshæftet:
Som sagt er vanding hårdt arbejde i Zambia. I mange familier foregår vandingen, ved at man bærer vandet i spande fra en sø eller en brønd hen til køkkenhaven. Får familien adgang til en pumpe, bliver arbejdet væsentligt nemmere, da de så kan pumpe vand fra en brønd op i en tank, som står lidt højere end haven. Herfra kan man få vandet til selv at løbe ud til afgrøderne ved hjælp af vandslanger.
For at give pilte og væbnere en lille ”vandudfordring”, får de her til opgave at få en spand vand fra a til b ved hjælp af en vandlabyrint. Altså ved at sætte rør og skåle sammen, så vandet selv kan løbe fra a til b. I kan gøre det lettere eller sværere ved at justere på afstanden og de materialer, børnene får.
Del gerne børnene op i to hold og lav aktiviteten som en lille konkurrence om, hvem der kan få mest vand fra a til b ved hjælp af vandlabyrinten.
Materialerne kan fx være:
- teltstænger
- sugerør
- skåle
- si
- tragt
- et stykke haveslange
- køkkenrullerør
I forbindelse med projektet har FDF også udgivet en Zambia-kasse med genstande fra Zambia. Læs mere her.
Målgruppe: 14-18-årige.
Fag: tværfaglige aktiviteter.
Produceret af : FDF og Søren Vestergaard Nielsen, Festergaardfilm.
Organisation: FDF.
(Zambia)
Materialet
Materialet består af fire film, som varer mellem 4 og 7 minutter. Se også projektets webside med aktiviteter for børn i alle aldre.
Se filmene her:
Filmene er produceret af:
Læs mere om Zambia
Globalis
U-web
Leksikon om det 21.århundrede
Globalis
Plan Danmark

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

