Afghanistan - Kaos med en vis orden (Zapp 1/2010)
ZAPP ønsker med dette nummer at give et mere nuanceret billede af Afghanistan, som er meget mere end væbnet konflikt og nød!
Globalisering og handel

Når du hører om Afghanistan, handler det ofte om selvmordsbombere, jagten på Taliban-krigere og dræbte soldater. Med andre ord: krig og nød. Men Afghanistan står ikke i flammer. Hovedstaden, Kabul, bliver af og til angrebet med selvmordsbomber, men er ellers ret fredelig. I de fleste nordlige og centrale provinser er der af og til angreb, men folk lever generelt sikkert. Det er de østlige og sydlige provinser som er mest konfliktfyldte.
Set fra et trygt land som Danmark ligner det kaos i Afghanistan. Men det er kaos med en vis orden. ZAPP har rejst rundt i det bjergrige land og talt med unge afghanere, som i dette nummer fortæller om livet i deres land. Du vil hurtigt se at der er stor forskel på at være ung bare inden for Afghanistans grænser.
Læs om bl.a.:
- Der er langt fra Viby til Helmand - om Christians far, der er udstationeret som major i Helmand-provinsen. Zapp har besøgt Christian i Viby Sjælland og faderen Thomas i Afghanistan.
- Skatere og fodboldtøser - Krig, undertrykkelse og fattigdom har i mange år sat en stopper for afghanske børns og unges muligheder for at dyrke sport. Især piger har haft svært ved at få lov til at dyrke sport.
- Radio Smil - pigernes radiostation i Helmand. På Radio Muska – Radio Smil – laver unge piger radio til piger og kvinder i Helmand-provinsen. Det lyder måske ikke af noget særligt, men det er det i Afghanistan. Radiostationen er den første som sender programmer specielt til piger i en af landets mest konservative provinser.
Om
Inspiration til undervisningen
Materialet består af et magasin til eleverne og en lærervejledning. Lærervejledningen indeholder undervisnings- og aktivitetsforslag og kopiark til fagene samfundsfag, geografi og historie. Alt ligger således klart til forskellige opgaver og øvelser.
- Sæt scenen, og stil skarpt! Inden I går i gang med at arbejde med ZAP om Afghanistan, afklares elevernes
forforståelse og klassens samlede viden om emnet. - Fik du fat i fakta? Leksikon: Begreber, fagudtryk og svære ord. Artiklerne i dette ZAP indeholder ord og begreber som ikke alle elever umiddelbart kender og kan forklare. Kopisiden lægger op til at eleverne fordeler ordene imellem sig, undersøger dem og fremstiller en række faktaark der kan bruges som en vægordbog eller et vægleksikon i klassen.
- Fik du fat i fakta? Afghanistan – geografi, historie og samfund. Med udgangspunkt i to artikler og atlas, geografibøger, leksika samt relevante hjemmesider skal eleverne sætte sig ind i afghanernes historie, samfund og livsvilkår.
- Undersøg og overvej. Gå på opdagelse, og lav en folder. Kopisiden sætter klassen i gang med at undersøge de hjemmesider som omtales og anbefales i artiklerne i dette ZAP. Som afslutning på arbejdet fremstiller eleverne foldere/flyere om hjemmesiderne og deres indhold.
- Undersøg og overvej. Krig i Afghanistan – krigens regler. To artikler i ZAP sættes i spil med uddrag af Den humanitære folkeret og FN-pagten.
- Problemstillinger og dilemmaer. Tre dilemmaer om Afghanistan, afghanerne og den danske indsats sættes til debat i klassen. Klassen forbereder sig i grupper ved at læse tekster med forskellige holdninger og værdigrundlag.
Opgaverne giver mulighed for at opfylde dele af fagenes trin- og slutmål.
Hæftet suppleres af en webside om Konfliktens civile ofre. Se også Udenrigsministeriets webside om Danmarks engagement i Afghanistan.
Se lærervejledningen til Zapp 1-2010 her.
Fælles mål
Uddrag af slutmål for geografi efter 9. klassetrin
- kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik.
- beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund.
- anvende globus, kort – herunder digitale kort og satellitbilleder – samt elektroniske data som et arbejdsredskab
til at skabe overblik og sammenhæng. - læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster.
- anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning
og fremlæggelse. - anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog.
Uddrag af slutmål for historie efter 9. klassetrin
- gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til
omverdenens historie. - forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale
eksempler. - forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng.
- definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik.
- Desuden kanon-punkt: 11. september 2001.
Uddrag af slutmål for samfundsfag efter 9. klassetrin
- anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat.
- reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces.
- reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
- vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens.
- indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder.
Målgruppe: Ungdomsuddannelserne og 7.-10.klasse
Fag: Geografi, historie og samfundsfag, samt til projektopgaven
Organisation: Mellemfolkeligt Samvirke, 2010
(Afghanistan)
Materialet

Gratis magasin, 40 sider + lærervejledning.
Udgivet af Mellemfolkeligt samvirke - Rettigheder overtaget af Udenrigsministeriet.
Kan rekvireres på Udenrigsministeriets Afghanistan-portal.
Læs mere om Afghanistan
Udenrigsministeriets side om Danmarks engagement i Afghanistan
Leksikon om det 21.århundrede
The World Factbook - CIA
Wikipedia - engelsksproget
Guardians theme on Afghanistan
Globalis
Faktalink - Krigen i Afghanistan
EMU tema om Afghanistan
Good Morning Afghanistan
Krig i børnehøjde - film
Drageløberen - film
Elevsider om Afghanistan

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

