Global opvarmning: Klodens klima koger (Zapp 1/2008)
Din næste bakke jordbær kommer fra Grønland, og vejret i Danmark bliver mere og mere ekstremt. Med temperaturstigninger, kraftigere storme og oversvømmelser.
Natur og miljø

Vildt vejr og store ændringer
Dette nummer af "Zapp jorden rundt" ser på årsager til og konsekvenser af den globale opvarmning. Hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Er global opvarmning menneskeskabt? Eller er den helt naturlig?
Unge fra 5 forskellige lande fortæller om klimaforandringer og stiller spørgsmål. Der er masser af tips og miljøråd lige til at bruge i hverdagen i dette temanummer.
Verden bliver to til fire grader varmere i løbet af det her århundrede. Det vil betyde, at havene stiger mellem 0,2 og 0,6 meter de næste 100 år, lyder de barske forudsigelser fra FNs klimapanel. Når vi kører i bil, flyver, bruger strøm, gas og varme eller fyrer op i pejsen, danner vi CO2, som opvarmer jorden. Konsekvensen er bl.a., at sneen på bjergtoppene, på polerne og i Grønland smelter, og at havene stiger. Mennesker, dyr og planter får helt nye livsbetingelser rundt om på kloden.
Inspiration til undervisningen
Materialet består af et magasin til eleverne og en lærervejledning. Lærervejledningen indeholder undervisningsforslag og kopiark til fagene geografi, biologi, samfundsfag, historie og dansk. Alt ligger således klart til forskellige opgaver og øvelser.
Derudover kan klassen melde sig til at deltage i Dilemmaspillet Global Islands spillerunde i perioden 27.oktober til den 7.november 2008. Onlinespillet foregår på engelsk (se omtalen i højre spalte).
Global Island er taget af nettet den 1.januar 2009 på grund af manglende finansiering.
Fælles mål
Geografi
Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, resurser og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår.
Biologi
Elevernes ansvarlige over for natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.
Samfundsfag
Undervisningen skal medvirke til at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter.
Historie
Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.
Slutmål for dansk efter 9.kl.
Undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at:
- bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie.
- fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form.
- forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier.
Målgruppe: Ungdomsuddannelserne og 7.-10.klasse
Fag: Geografi, samfundsfag, historie, dansk, samt til projektopgaven
Organisation: Mellemfolkeligt Samvirke, 2008
(Bangladesh, Tanzania, Nicaragua, El Salvador, Danmark)
Omtale af materialet
Magasin, 40 sider + lærervejledning, 8 sider.
udgives af:
Mellemfolkeligt Samvirke
Borgergade 14
1300 København K.
Tlf. 77 31 00 00
mail: ms@ms.dk
Spillerunde på Global Island
Spillerunder for efteråret 2008 til 8.-10. og gymnasiet!
Har du lyst til at introducere dine elever til verdens klimaproblemer eller dansk og international bistandspolitik på en sjovere måde? Spillerunden om klima (27/10-7/11) er på engelsk og henvender sig både til 8.-10. og gymnasiet. Spillerunden om udviklingsbistand (17/11-28/11) på dansk til 8.-10. Begge spillerunder er arrangeret af Danida i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke.
Det er gratis at deltage, men det forpligter at tilmelde sig! Hvis du tilmelder din klasse og lader være med at deltage, vil det få negative konsekvenser for de øvrige klasser, der deltager.
Global Island er taget af nettet den 1.januar 2009 på grund af manglende finansiering.
Læs mere om global opvarmning
Flere links
På miljøstyrelsens hjemmeside er der information om de danske og internationale bestræbelser for at mindske CO2-udslippet samt nye undersøgelser om, hvordan vi i Danmark kan tilpasse sig os klimaforandringer.
Beginners guide til Klimakonventionen og Kyotoprotokollen, om de internationale bestræbelser for at begrænse klimaforandringerne (PDF-fil).
Undervisningsavis fra Politiken om Klima og katastrofer

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg


