Korruption - Zapp 2/2009
'Bestikkelse er når man betaler lidt ekstra for at slippe fri af en knibe – for at komme hurtigt videre eller for at få ret,' siger Frederick fra det østafrikanske land Kenya i dette nummer af ZAPP.
Globalisering og handel

Dette ZAPP handler om korruption, fra den lille korruption i hverdagen nede hos købmanden til den store korruption på regerings- eller virksomhedsniveau – som fx Stein Bagger-sagen – med konsekvenser for mange mennesker. Der findes fem former for korruption: vennetjenester, bestikkelse, bedrageri, underslæb og afpresning. Unge fra Indien, Nicaragua, Kenya og Danmark fortæller om deres erfaringer med og holdninger til korruption.
Om
Inspiration til undervisningen
Materialet består af et magasin til eleverne og en lærervejledning. Lærervejledningen indeholder undervisningsforslag og kopiark til fagene engelsk, geografi, historie og samfundsfag. Alt ligger således klart til forskellige opgaver og øvelser.
Lærervejledningen indeholder kopiark med spørgsmål til magasinet, faktaark, øvelser og referencer til relevante websider om korruption. Der er tillige en test i Zapp-bladet: 'Hvor korrupt er du? - og hvor synes du grænsen går?' Der er også anvisninger til, hvordan man kan lave et brætspil om korruption.
Fælles mål
Geografi
Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, resurser og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår.
Samfundsfag
Undervisningen skal medvirke til at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter.
Historie
Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.
Engelsk
Slutmål for engelsk efter 9. og 10.klasse:
Kultur- og samfundsforhold:
- anvende viden om levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier.
- perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande.
Målgruppe: Ungdomsuddannelserne og 7.-10.klasse
Fag: Engelsk, geografi, samfundsfag og historie, samt til projektopgaven
Organisation: Mellemfolkeligt Samvirke, 2009
(Kenya, Tanzania, Indien, Nicaragua, Danmark)
Magasin, 40 sider, ill. + lærervejledning, 8 sider.
MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE // ActionAid Danmark
Fælledvej 12,
2200 Kbh N
Tlf.: 7731 0000 | Fax: 7731 0101.
ms@ms.dk

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

