Girls and boys from the Middle East: Dedicated to music & dance (Zapp 4/2008)
Må drenge danse mavedans og piger synge rapmusik i Mellemøsten? Det er to af spørgsmålene, i undervisningsmagasinet ZAPP i temanummeret om kønsroller blandt unge i Mellemøsten - især Jordan og Danmark.
Kultur

Om
Vrede og frustration slippes fri i rap
Hiba og Mariam fra Danmark har rødder i Kuwait og Syrien: "We let out our anger and frustrations by rapping”. Rapsangeren Amer fra det jordanske rapband Top Stage: “When I play on stage I feel like flying”. Issam fra Danmark og Irak: (is) “a 100% dedicated dancer”. Dana fra Jordan: “There are only girls in the salsa class – probably the boys are shy”.
De unges historier viser, at kontrasterne i Mellemøsten er store: På den side findes der internationalt orienterede unge, som til fest danser piger og drenge sammen. På den anden side findes mere traditionelle unge, som ikke accepterer dette. Mavedans er absolut ikke noget drenge beskæftiger sig med, det er kun for piger og til private pigefester. I Jordan findes endnu ingen kvindelige rappere, ifølge landets første drengerappere i bandet Top Stage skyldes det, at piger ikke må synge rap for deres forældre, og at de er for generte.
Zapp-temanummeret er på engelsk. Ved at se nærmere på unges tilgang til musik og dans i en mellemøstlig sammenhæng, præsenterer ZAPP en række pigers og drenges syn på kønsroller.
Inspiration til undervisningen
Materialet består af et magasin til eleverne og en lærervejledning. Lærervejledningen indeholder undervisningsforslag og kopiark til fagene engelsk, geografi, historie og samfundsfag. Alt ligger således klart til forskellige opgaver og øvelser.
Magasinet og øvelserne er skrevet på engelsk.
Lærervejledningen indeholder kopiark med spørgsmål til magasinet, faktaark, øvelser og referencer til relevante websider om dans og musik. Der er tillige et opgaveark, som handler om kulturelle udsagn og trosspørgsmål, som kan besvares med essays.
Fælles mål
Geografi
Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, resurser og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår.
Samfundsfag
Undervisningen skal medvirke til at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter.
Historie
Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.
Engelsk
Slutmål for engelsk efter 9. og 10.klasse:
Kultur- og samfundsforhold:
- anvende viden om levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier.
- perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande.
Målgruppe: Ungdomsuddannelserne og 7.-10.klasse
Fag: Engelsk, geografi, samfundsfag og historie, samt til projektopgaven
Organisation: Mellemfolkeligt Samvirke, 2009
(Jordan, Kuwait, Danmark)
Magasin, 40 sider, ill. + lærervejledning, 8 sider.
MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE // ActionAid Danmark
Fælledvej 12,
2200 Kbh N
Tlf.: 7731 0000 | Fax: 7731 0101.
ms@ms.dk

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg


