Menu
© Uni-C
 
• Indhold

VM i fodbold 2010 - Bolden ruller i Afrika (Zapp 2/2010)

Zapp-magasinet går bag om slutrunden i VM 2010 i Sydafrika. Læs om aktive unge afrikaneres meninger om livet i Afrika og deres forhold til fodbold.

Globalisering og handel

Forsiden på Zapp 2/2010
 

Fløjten til VM i fodbold i Sydafrika lyder i juni – for første gang nogensinde holdes den største sportsbegivenhed på det afrikanske kontinent. I dette nummer af Zapp er temaet fodbold og sport set gennem aktive unge13-18-åriges øjne. De unge kommer fra Sydafrika, Kenya, Tanzania, Nigeria og Danmark.

Temaet er tilrettelagt i samarbejde med folkeskolelærer Lasse Højstrup Sørensen, som også er forfatter af materialets lærervejledning, og DR Undervisning. ZAPP har leveret tekster og fotos til DR Undervisnings særlige VM-hjemmeside, Afrikabold, som er gratis for alle skoler.

Læs om bl.a.: 

  • Superliga-drømme: 18-årige Rilwan fra Nigeria er en af de talentfulde spillere på FC Midtjyllands fodboldakademi i Ikast.
  • Slummens Ronaldinho: 16-årige Eugene bor i slummen i Kenya og elsker fodbold.
  • Mburahati Queens: Fodbold er for piger – også i det østafrikanske land Tanzania.
  • Fordi fodbold er ayoba! Til fodboldtræning i en forstad til Johannesburg i Sydafrika.

Om

Inspiration til undervisningen

Materialet består af et magasin til eleverne og en lærervejledning. Lærervejledningen indeholder undervisnings- og aktivitetsforslag og kopiark til fagene samfundsfag, geograf og historie. Alt ligger således klart til forskellige opgaver og øvelser.

  • Fik du fat i fodbolddrømmen? Hvor langt rækker talentet? Læs artiklerne og svar på spørgsmål.
  • Undersøg og overvej. Brug 'bolden'! - Hvad betyder fodbold i Afrika? Vælg artikel, læs den, svar på spørgsmål, præsenter det for klassen.
  • Problemstillinger og dilemmaer. Hiv og aids - Handling og konsekvenser. Læs artikelen, tag stilling og skriv ned.
  • Er du enig? Ligestilling på boldbanen? Læs artikelen, leg med udsagnene.

Opgaverne giver mulighed for at opfylde dele af fagenes trin- og slutmål.

Hæftet suppleres af websiden på DR Undervisning: AfrikaBold. Her finder du  temaerne: Ung i Afrika, Fodbolden og Politik og problemer. Hvert af temaerne indeholder interviews og små film. På siden finder du også quizzer, links samt anvisning på at bygge en bold, sådan som afrikanske børn gør.

 

Læs mere om Inspiration til undervisningen

Fælles mål

Samfundsfag
- indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstililnger og løsningsmuligheder.
- gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund.
- forklare, hvordan institiutioner for uddannelse og kultur bidrager til socialisering og medborgerskab.
- reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper.
- vurdere sociale og kulture forskelles betydning fo den globale sameksistens.

Geografi
- kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik.
- beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund.
- anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse.

Idræt
- forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance.
- udvikle og anvende idrætslige lege og spil.
- forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur og idrætstradition.

Temaer: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter tema

Regioner: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter geografisk region

Målgruppe: Ungdomsuddannelserne og 7.-10.klasse

Fag: Geografi, idræt og samfundsfag, samt til projektopgaven

Organisation: Mellemfolkeligt Samvirke, 2010

(Sydafrika, Tanzania, Kenya, Danmark)

Materialet

Forsidefoto
 
 

Magasin, 40 sider + lærervejledning, 8 sider.
udgives af:

Mellemfolkeligt Samvirke 
MSactionaiddenmark
Fælledvej 12
2200 København N.
Tlf. 77 31 00 00
mail: ms@ms.dk

Læs mere …