Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Red Barnet - undervisningsmateriale om børns rettigheder

Red Barnet har produceret en lang række undervisningsmaterialer, der sætter fokus på børns rettigheder. De fleste materialer henvender sig til de ældste klassetrin og kan anvendes i fagene dansk, geografi, samfundsfag og tværfaglige forløb.

Red Barnet

 

Materialeoversigt

Cover fra Hiv i livet

Hiv i livet - film

’Hiv i livet’ er en ny film om Red Barnets støtte til børn og mødre med hiv. Den fortæller de positive historier om, at det lykkes at hjælpe børn, unge og mødre til at leve et godt liv med hiv i Uganda. I dag er de hiv-positive unge så stærke, at de underviser andre børn om hiv og fortæller om det i radioen. Og når hiv-positive gravide får hjælp, undgår de fleste at give smitten videre til deres babyer.
Dvd 16 minutter. Indtalt af Lars Mikkelsen. Produceret af Red Barnet, 2010/11

Foto fra Vi lever med hiv

Vi lever med hiv

Site om unge fra Uganda, der er født med hiv. De unge kalder sig Young Positives, fordi de støtter hinanden og hjælper andre unge med at leve godt med hiv. Se en masse video med de unge, der også fortæller om deres tanker om livet og døden, om kærester, sex og fritidsinteresser. Få styr på fakta om hiv/aids og læs om, hvordan det er at være hiv-positiv i Danmark. Lærervejledning og opgaver til 7. til 9. klassetrin ligger på MEGAFONEN.

Fra websiden Kuk i Klimaet

Kuk i Klimaet

'Kuk i klimaet' er et nyt undervisningsmateriale fra Red Barnet, der handler mere om mennesker end om isbjørne. I ulandene sker der nu flere og flere naturkatastrofer. Børn og unge er de mest sårbare, når hjem bliver oversvømmet og familier går sultne i seng pga. tørke. I Danmark er vi også begyndt at få en forsmag på det lunefulde klima. Læs to teenagedrenges beretning om, hvordan det var at flytte fra hus og hjem pga. oversvømmelser.

Fra Red Barneets forside

Når katastrofen rammer - film

Bestil filmen gratis eller se den på nettet ved at følge linket. Fra denne side kan du også downloade lærervejledning. Filmen viser, hvordan katastrofer rammer børns liv – både de naturskabte som tsunamien i Asien, hungersnød i Etiopien og de menneskeskabte krige i lande som Uganda og Angola.

Børnearbejde forside

Børnearbejde i Bangladesh

”Børnearbejdere i Bangladesh” er en hjemmeside med tekster, billeder, videoklip og et dilemmaspil om børns rettigheder. Her er også tilgang til Megafonen, hvor børn og unge kan komme til orde.

Gadebørn i Guatemala

"Gadebørn i Guatemala" er en hjemmeside - hvor en række gadebørn fortæller om deres liv på gaden - på godt og ondt.

Billede af Camilla Ottesen og pige …

Børn til salg - et dokumentarprogram om børneprostitution i Bangladesh

"Børn til salg" er en tv-udsendelsen, hvor den danske tv- og radiovært Camilla Ottesen kommer meget tæt ind på livet af bangladeshiske piger, der har været tvunget til at sælge deres kroppe.

Hjemmeside for Around the World

Børn og rettigheder – jagten på et godt liv

"Børn og rettigheder – jagten på et godt liv" (Around the World) består af videoer, elevbog, cd-rom, lærervejledning og hjemmeside, om børns rettigheder, landefakta, casehistorier, foto og Maria Montells sang "Børn har ret".