Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Around the world

 
© Uni-C
 

Børn og rettigheder

Verden er fuld af stærke børn, der kæmper for deres rettigheder og deler drømme om et godt liv.

I undervisningsmaterialet ”Around the World” kan man møde nogle af dem – bl.a. Habib, der sover på gaden i Bangladesh og Ali, der pløjer marken med to okser og en plov i Etiopien.

Around the World består af otte tv-programmer, en skolebog, en lærervejledning, en cd-rom og en hjemmeside.

 

Hjemmeside for Around the World …

I undervisningsmaterialet ”Around the World” kan man møde stærke børn fra Guatemala, Bangladesh, Kirgistan, Uganda, Etiopien og Danmark. Hvert enkelt barns historie er knyttet til en artikel i  FN’s Børnekonvention, der er relevant for børns liv, uanset om de bor på den nordlige eller sydlige halvkugle.

Materialet består af otte tv-programmer, hvor den danske ungdomsvært Jacob Riising tager på besøg hos børn i de nævnte lande og lever sig ind i deres hverdag. I hvert program møder Jacob både børn fra u-lande og børn fra Danmark, og børnene taler om det samme tema. Det giver danske børn mulighed for at opleve, at de har ting til fælles med børn i andre lande, men sætter samtidig deres eget liv i perspektiv.

Elevbogen "Børn og rettigheder - jagten på et godt liv" går bag om tv-programmerne og uddyber de otte børns historie. I bogen får eleverne desuden en masse at vide om børns rettigheder, menneskerettigheder og den danske grundlov.

”Around The World” består desuden af en lærervejledning, en cd-rom med spil, musik og informationer om børns rettigheder samt hjemmesiden www.redbarnet.dk/aroundtheworld, hvor man kan læse mere om materialet og deltage i konkurrencer.

 

Undervisning i temaet

Læs her forslag til hvordan temaet kan inddrages i undervisningen.

Læs mere om Undervisning i temaet

Temaer: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter tema

Regioner: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter geografisk region

Målgruppe:5.-7.klasse

Fag: Dansk, geografi, historie, musik, billedkunst

Organisation: Red Barnet, Easy Film, Alinea med støtte fra Danida og Lego Company

Årstal: 2003

Skoler, amtscentre og undervisningsinstitutioner kan købe tv-programmer, elevbog med cd-rom og lærervejledning gennem forlaget Alinea, der kalder materialerne Børn og rettigheder - jagten på et godt liv.
Andre kan bestille ”Around the World” materialerne gennem Red Barnet på tlf: 35365555.