Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Landefakta

Danmark har koncentreret en stor del af sin bistand til 16 af verdens fattigste lande. På U-web finder du fakta om disse lande.

Landefakta

Landkort - Burkina Faso
 

Dansk udviklingspolitik skal bidrage til at bekæmpe global fattigdom og hjælpe mennesker til at tage hånd om egen skæbne. Danmark samarbejder med i alt 77 lande fordelt i Afrika, Asien, Latinamerika, Mellemøsten og Østeuropa.
Normalt vil den danske regering og regeringen i modtagerlandet indgå aftaler om et samarbejde, der rækker flere år ud i fremtiden. Man beslutter i fællesskab, hvilke områder der skal nyde godt af bistanden. I nogle lande er det rent vand og undervisning. I andre satser man især på at opbygge et sundhedssystem eller sikre veje, så bønderne kan få transporteret deres varer ind til byerne. I enkelte lande kanaliseres støtten uden om regeringen.
Danmarks udviklingssamarbejde er med til at:

  • fremme frihed, demokrati og menneskerettigheder
  • skabe vækst og beskæftigelse
  • styrke ligestilling
  • fremme stabilitet og statsopbygning i skrøbelige lande
  • beskytte miljø og klima

På U-web finder du en grundigere gennemgang af de 16 lande, som Danmark støtter mest.

Om

De 16 samarbejdslande er:

  • Afghanistan
  • Bangladesh
  • Benin
  • Bhutan
  • Bolivia
  • Burkina Faso
  • Ghana
  • Kenya
  • Mali
  • Mozambique
  • Nepal
  • Nicaragua
  • Tanzania
  • Uganda
  • Vietnam
  • Zambia

Udviklingssamarbejdet med Bhutan, Vietnam, Nicaragua, Bolivia, Zambia, Benin og Cambodja vil blive udfaset de kommende år.