Menu
• Indhold

Lege

 

Lege

Om

Kartoffelstafetløb

Rekvisitter: En ske og en kartoffel pr. deltager. Inddel klassen i mindre hold.
Hver løber løber med sin kartoffel på en ske hen forbi en kegle eller lign. og tilbage til næste løber.
Stafetten kan gøres sværere ved at lægge forhindringer på banen.

Kartoffel i mål

Bind en lang snor rund om livet og placer en kartoffel på enden (kartofflen skal hænge lige under knæet). Læg hænderne om på ryggen. Læg en mindre kartoffel på gulvet - find et sted hvor der kan være et mål. Slå til den mindre kartoffel med den hængende kartoffel - og få den i mål. Lad flere elever kappes om, hvem der kommer først!

Stjæle kartofler

En væg-til-væg for to hold, som henter så mange kartofler som muligt fra modstandernes område uden at blive fanget. Hvert hold tager opstilling på sin side af en linie. Ca. 10 skridt fra linien har hvert hold en rede med fem kartofler i. Kartoflerne skal røves fra modstandernes rede og lægges over i holdets egen rede uden at man bliver rørt af modstanderne. Man må kun tage en kartoffel ad gangen. Hvis man bliver rørt, inden man når linien, skal man lægge kartoflen tilbage og gå hjem, før man har et nyt forsøg. Det hold, som kan røve alle modstandernes kartofler, har vundet.

kartoffel