Museer med billedkunst
Her finder du link til danske museer med billedkunst.
Museerne er opstillet i alfabetiskorden i de to spalter.
Billedkunst

Om
Aros, Aarhus Kunstmuseum
Museet har en stor og repræsentativ samling af værker fra 1700-tallet til i dag. Samlingen omfatter mere end 1.000 malerier, godt 300 skulpturelle arbejder og ca. 11.000 værker på papir, og den rummer tillige kunsthåndværk, video og film. På siden kan der fx ses og læses om: udstillinger, sidste nyt og omvisninger samt fås skoleinformationer til lærere i folkeskolen og gymnasiet med undervisningsmateriale til temaer samt praktiske informationer.
Arken
Museets virkeområde er den danske, nordiske og internationale kunst med hovedvægten lagt på perioden efter 1945. Indsamlings- og udstillingsvirksomhed omfatter både traditionelle udtryksformer som maleri, skulptur og grafik og nye medier. Her findes information om museets udstillinger, dets samlinger, aktiviteter, arkitekturen samt dets skoletjeneste (under punktet børn & unge).
Brandts Klædefabrik
Indeholder: Kunsthallen Brandts Klædefabrik, som viser skiftende danske og udenlandske udstillinger med vægt på samtidskunsten. Museet for Fotokunst. Danmarks Mediemuseum et kulturhistorisk specialmuseum, der dækker de trykte og elektroniske medier og deres historie. Et fælles formidlings- og undervisningscenter med fokus på børn, unge og undervisere.
Bornholms Kunstmuseum
Museet rummer en permanent samling af bornholmsk kunst og kunsthåndværk samt skiftende udstillinger.
Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum
Museet indeholder malerier, akvareller, grafiske arbejder, skulpturer, keramik, glasmalerier og mosaikker af Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt.
Davids Samling
Museet har tre permanente samlinger, Islamisk samling, Ældre europæisk samling, Nyere dansk samling. Kik ind på de enkelte samlings 'kort' fra start siden. Davids samling har en skoletjeneste, som tilbyder gratis omvisninger samt onlinematerialet til elever 'Mest for børn'.
Den Hirshsprungske Samling
Indeholder en samling af dansk kunst fra 1800-tallet. Samlingen har tilbud til skoler via skoletjenesten.
Heerup Museum
Museet har en samling af Heerups værker, der dækker mere end 70 års produktion. Samlingen giver et repræsentativt indblik i Heerups enorme produktion af maleri, grafik, litografi og skulptur.
Herning Kunstmuseum - Heart
Museets samling kan kronologisk og genremæssigt inddeles i fire kategorier:
-Cobra - og senere ekspressiv kunst
-Konkret abstrakt kunst
-Konceptkunst
-Nutidskunst.
Holstebro Kunstmuseum
Kunstmuseet viser dansk kunst side om side med international kunst og kunst fra fremmede kulturer.
Samlingerne af moderne udenlandsk grafik omfatter serier bl.a. Pablo Picasso, Henri Matisse, Alberto Giacometti, Marc Chagall og Francis Bacon.
Horsens Kunstmuseum
Museet har en samling af dansk billedkunst fra begyndelsen af 1800-tallet til i dag, med hovedvægten på nutidig dansk kunst. På siden kan der bl.a. hentes oplysninger om, hvad der er aktuelt lige nu, museets samling, der kan søges i samlingen, læses om skoleinfo og Billedskolen på Horsens Museum.
J. F. Willumsens Museum
J.F. Willumsens Museum er et enkeltkunstnermuseum. Samlingen omfatter et bredt spektrum af J.F. Willumsens malerier, tegninger, grafik, keramik, skulptur, fotografier og arkitektur. På startsiden ligger der blandt andet link til:
Samling & Udstilling - Børn og unge - Omvisninger - Hjemme siden til børn med sitet 'Vild med Willumsen', hvor eleverne kan gå på opdagelse i Willumsens billeder og liv.
KØS (Køge skitsesamling)
KØS museum for kunst i det offentlige rum indsamler skitser og modeller til udsmykninger i det offentlige rum og forsøger at dokumentere den kunstneriske proces omkring et værks tilblivelse. Det endelige værk findes kun sjældent i museet, da værket som regel er opstillet på den plads, hvortil det er bestilt: som skulptur i en park, et freskomaleri i en festsal eller en gobelin til en riddersal. Museet giver en del undervisningstilbud.
Louisiana
Indeholder informationer om: museets udstillinger, samling af moderne kunst (som omfatter internationale kunstnere som Arp, Francis Bacon, Calder, Dubuffet, Max Ernst, Sam Francis, Giacometti, Kiefer, Henry Moore, Picasso, Rauschenberg og Warhol), Børnehuset og Skoletjenesten, koncerter, kultur og debatarrangementer på museet. Kan anvendes som introduktion til museet eller i forbindelse med ekskursioner.
Museet For Dansk Kunst - Randers Kunstmuseum
Indeholder kunst fra følgende kunstepoker: Guldalderen, Realisme, Naturalisme, Symbolisme, Det moderne gennembrud, Mellemkrigstidens ekspressionister, Surrealisme og spontan abstraktion, Cobra, Nyere internationale tendenser, Dansk kunst fra 60'erne og 70'erne, 80'ernes og 90'ernes unge kunst. Tidskriftet Ud-Tryk kan her læses via Acrobat Reader (Programmet kan gratis downloades her). Endvidere viser museet klip fra deres aktuelle udstillinger.
Museet for Samtidskunst
Museet undersøger og formidler den del af samtidskunsten, som udtrykker sig på tværs af den traditionelle æstetik og inddrager både billede, lyd og bevægelse. Eksperiment, proces, dialog og dokumentation er nøgleordene bag museets udstillinger, publikumsformidling og indsamling.
Nikolai Kunsthal
NikolajKunsthal, viser den nyseste samtidskunst. Stedet har en skoletjeneste og afholder lærerkurser.
Nivaagaards Malerisamling
Museet indeholder kunstværker fra den italienske og den nordeuropæiske renæssance, den nederlandske barok og den danske guldalder samt særudstillinger af nyere moderne kunst.Stedet har en skoletjeneste.
Nordjyllands Kunstmuseum
Her kan fås informationer om tilbud til børn & unge, museets enkelte samlinger, udstillinger, bygningen og museets kalender. Her er fx værker af Egill Jacobsen, Fernand Léger, Max Ernst, Niki de Saint Phalla og Wilhelm Lundstøm.
Ny Carlsberg Glyptoteket
Museet indeholder arbejder fra den Antikke samling med bl.a. kunst fra Ægypten og romerriget til den moderne samling med bl.a. fransk malerkunst og skulptur samt guldalder maleri - her kan læses om undervisningen på museet, særudstillinger & arrangementer.
Ordrupgaard
Ordrupgaards permanente samling består først og fremmest af malerier af de franske impressionister.
Den danske samling har hovedvægt i dansk guldalder samt Hammershøi, Philipsen og L.A. Ring.
Den franske samling spænder fra klassicisme til symbolisme. Værkerne som vises bliver både beskrevet biografisk og socialhistorisk. Siden er fremstillet af Per Arnoldi. Et fint supplement til kunsthistorie. Foruden det kunsthistoriske er her også mulighed for at komme tæt på værkerne og se hvilke teknikker, som er anvendt.
Rudolph Tegners Museum
Indeholder en bibliografi om Rudolph Tegner og man kan se en del af hans værker.
Silkeborg Kunstmuseum
Museet huser Asger Jorns samlinger med over 5000 arbejder af 150 forskellige kunstnere fra hele verden. Læs mere om samlingen og aktiviteterne på hjemmesiden!
Skagens Museum
Er skagensmalernes museum, og den faste samling rummer mange af de kendte hovedværker fra perioden i slutningen af 1800-tallet, hvor kunstnerkolonien havde sin storhedstid.
Under punktet ’Skoletjeneste’ ligger en række tematiske undervisningsmaterialer!
Der kan også læses om de enkelte skagensmalere under punktet ’Kunstnere’.
Skive Kunstmuseum
Museets samling dækker kunst fra midten af 1800-tallet til i dag.
Den moderne samling indeholder to primære områder: det ekspressive landskabsmaleri og den nyrealistiske kunstretning.
Statens Museum for Kunst
Ud forsk kunsten, her gives praktisk information, info om ktuelle udstillinger, undervisning m.m.
Thorvaldsens Museum
Indeholder museets historie, en biografi om Bertel Thorvaldsen, noget om bygningen, hvad samlingerne indeholder, skoletjeneste m.m.
Trapholt
Har en omfattende samling af moderne dansk billedkunst, en skulpturpark, et møbelmuseum med nutidig dansk møbeldesign, samlinger af kunsthåndværk, primært keramik og tekstil samt samlinger af produktdesign, primært stel.
Vejle Kunstmuseum
Kunstmuseet rummer primært samlinger af dansk kunst fra starten af 1900-tallet og til nu. Fra klassisk modernisme og præ-COBRA til i dag. Samlingen indeholder tegning, grafik, maleri og skulptur.
Vestsjællands Kunstmuseum
Museets mål er at indsamle den bedste danske kunst. Museet har i dag en omfattende samling af dansk kunst fra 1250 frem til vor egen tid. Læs hvilke formidlingstilbud museet har!

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

