Fagkonsulentens side

Fagkonsulentens seneste nyhedsbrev (marts 2012)

Springfrøprisen

Så er der mulighed for igen at indsende forslag til Springfrøprisen. Der er deadline for indsendte forslag d. 13. april, og prisen forventes uddelt i juni. Springfrøprisen præmierer for tredje år i træk nytænkende og kreative projekter inden for de praktiske/musiske fag i folkeskolen. Med prisen sættes der fokus på de kreative projekter, der bliver skabt på skolerne. Der vil i vurderingen blive lagt vægt på, at projekterne opfylder Fælles Mål for de praktiske, musiske og kunstneriske fag på nye og spændende måder. Læs mere om mulighederne på http://kortlink.dk/aquq Her kan du også downloade nogle af de tidligere indsendte undervisningsforløb og måske blive inspireret - det er jo grundlæggende hele idéen.

Huskunstnerordningen
Huskunstnerordningen blev igangsat i 2004. Ordningen er en åben pulje under Statens Kunstråd og retter sig mod hele gruppen af børn og unge mellem 0-19 år, herunder skoler. Ordningen har til formål at fremme børn og unges møde med kunst og give dem et indblik i den professionelle kunstneriske proces gennem projekter af kortere eller længere varighed. Ordningen kan bidrage med 75% af kunstnernes honorar + enkelte andre udgifter, men der gives ikke tilskud til materialer. I projekterne foregår undervisningen ofte af professionelle kunstnere i et samarbejde med pågældende lærere. Har du en idé, så kan du læse mere om ordningen på http://www.kunst.dk/index.php?id=7930 Fristerne for ansøgning er 2 gange årligt.

Kortlægningssagen
Hen over de sidste par år har der været skrevet en del om denne rapport. Der er tale om en kortlægningssag af alle de praktiske/musiske fag i folkeskolen. Kortlægningen tager udgangspunkt i 3 overordnede temaer: Rammebetingelser, Pædagogisk praksis og Evaluering. Kortlægningen viser helt overordnet, at: "Fagene nyder høj status hos både elever og forældre. Lærerne på næsten halvdelen af landets skoler vurderer, at fagene prioriteres højt, og at faglokalerne dækker fagenes behov. Blandt udfordringerne er, at 44 procent af lærerne sjældent anvender Fælles Mål, det begrænsede udbud af praktiske/musiske valgfag i overbygningen, og at der er begrænset opmærksomhed om fagene på kommunalt niveau, herunder manglende efteruddannelse." I det følgende vil jeg dykke dybere ned i temaet rammebetingelser. Jeg vil overlade det til læseren selv at fordybe sig i rapportens metodiske grundlag, men blot forsøge at skabe et vist overblik over de tal, som med billedkunstfaglige briller er interessante. I næste nyhedsbrev vil jeg supplere med øget fokus på de andre temaer. Du finder hele rapporten på http://kortlink.dk/af34

Danmark sammenlignet med de øvrige nordiske lande
I rapporten redegøres for fagets placering og omfang i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Der er tale om helt forskellige måder at opgøre timetal og krav på. Danmark skiller sig ud ved ikke at have vejledende billedkunsttimer i overbygningen, men derimod en koncentrering af timerne de første 5 skoleår. Herudover ved ikke at have et minimumstimetal, som gælder udelukkende for billedkunst. I Norge eksisterer billedkunst ikke som selvstændigt fag, idet de opererer med faget "Kunst og håndverk" (dette fag har rødder tilbage til 1960'erne, hvor man sammenlagde tegning, sløjd og håndarbejde til faget formning. Formning fik så senere betegnelsen kunst og håndværk). Sverige ser ud til at have næsten samme antal vejledende timer til billedkunst som Danmark. I Finland eksisterer et minimumstimetal for billedkunst, som ligger over det vejledende timetal for Danmark. Hertil kommer, at der eksisterer et antal timer udover summen af minimumstimetallene for fagene, som skolerne selv skal placere indenfor den finske fagpakke bestående af musik, billedkunst, sløjd og gymnastik. Herved får skolerne et mere individuelt præg, og Finland bliver således samlet set det land af de fire, som bruger flest undervisningstimer på de praktiske/musiske fag og hvor billedkunst fremstår med den stærkeste selvstændige profil.

Valgfag og linjefagsdækning
Rapporten kortlægger også forhold omkring valgfag. Her fremgår det, at andelen af skoler, som udbyder billedkunst som valgfag, udgør ca. 25% på både 8. og 9. årgang. Vedr. linjefagsdækning optræder der forskellige fremstillinger i rapporten. Der trækkes dels på tal fra UNI-C, som opgør linjefagsdækningen på klasseniveau, hvorved tallene afspejler, hvor stor en del af undervisningen, der dækkes af linjefagskvalificerede lærere. Heraf fremgår, at 59% af klasserne undervises af en lærer med linjefag og 23% med kompetencer svarende til linjefag (18% tilbage til lærere med andre kompetencer). I denne sammenhæng er billedkunst det fag i den praktiske/musiske fagblok, som har den laveste linjefagsdækning. Herudover trækkes der også på dele af rapportens egne data - dvs. udsendte spørgeskemaer til lærere i de praktiske/musiske fag. Her angiver 76% af billedkunstlærerne, at de har en linjefagsuddannelse.

Timetildeling
Det sidste af de tre specifikke rammevilkår, der er undersøgt i kortlægningen, er skolernes planlagte timetildeling. Her fremgår det for billedkunstfagets vedkommende, at størstedelen af eleverne får planlagt timer på niveau med det vejledende timetal. Der er imidlertid en tendens til, at 10-20% af skolerne planlægger med et timetal under det vejledende på de årgange, hvor det vejledende timetal svarer til 2 ugentlige musiktimer (2., 3. og 4. klasse). Dette opvejes rent statistisk af, at ca. 35% af skolerne planlægger med et timetal over det vejledende på 1. og 5. årgang.

Læs mere om Fagkonsulentens seneste nyhedsbrev (marts 2012)…