Galathea 3
Gennem sit liv vandrer en havskildpadde flere tusinde kilometer gennem de store verdenshave. Man ved, de efter 15-50 år vil finde tilbage til den strand, hvor de blev udklækket, men hvor og hvordan de vandrer gennem livet er stadig ikke tilstrækkeligt belyst.
På Galathea 3-ekspeditionen arbejdede de tre forskere Jesper Møller, Rikke Danø og Rune Dietz fra Danmarks Miljøundersøgelser på gennem satellitsporing af 20 havskildpadder at kortlægge dyrenes færden. På den måde ville man blandt andet kunne finde ud af, om der er områder, hvor man kan komme de betrængte havskildpadder til hjælp ved fx at lave begrænsninger i industrifiskeriet.

Mærkning og satellitsporing af havskildpadder

Herover vises et diagram der illustrerer hvordan satellit sporing virker: En datasender (satellitsender) fastlimes på rygskjoldet af havskildpadden. Den sender informationer om havskildpaddens position op til satellitter i kredsløb om jorden. Informationen sendes derpå til en modtagerstation på jorden, som via Internettet sendes til de enkelte forskere. Forskerne studerer resultaterne og fortæller hvad de når frem til i videnskabelige artikler og på hjemmesider.
Om Mærkning og satellitsporing af havskildpadder

Satellitsporing af havskildpadder
I 2004 var de danske havskildpaddeforskere på Azorerne for at indfange ti karetteskildpadder, som hver skulle have monteret en satellitsender på skjoldet. Her kan du læse en dagbogsbeskrivelse af turen. Endvidere kan du læse mere om havskildpadden Lucky, der havde tilbragt størstedelen af sit liv i fangeskab, men nu skulle tilbage til det virkelige skildpaddeliv.

Mærkning af havskildpadder - Se på billeder
Billeder kan medvirke til at skærpe elevernes opmærksomhed på undervisning og indhold og er ofte velegnede til at danne udgangspunkt for en diskussion på klassen.Her finder du en billedserie, der viser hvordan havskildpadder bliver indfanget, får monteret satellitsendere og bliver sat ud igen.

Se hvor skildpadderne er lige nu
På dette kort kan man se de forskellige skildpadders rute, der hele tiden bliver opdateret med nye positioner.


Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
