Menu
• Indhold

Livets udvikling

 

Livets udvikling

I biologi bliver jordens udvikling naturligt en gennemgang og forståelse af livets opståen og udvikling. Her finder vi svar på spørgsmål om, hvordan og hvor der opstod liv på jorden og hvorledes livet udviklede sig til en næsten ubegribelig mangfoldighed. På disse sider finder du inspiration og ideer til, hvordan du kan supplere et emne om livets opståen og evolution med både konkrete og IT-baserede undervisningsmaterialer.


Siderne er lavet i et samarbejde mellem naturfagene, da emner om universets, jordens og livets udvikling er områder, hvor de naturfaglige discipliner supplerer hinanden. Af samme grund kan der med fordel tilrettelægges med parallellagte tværfaglige eller flerfaglige forløb.

Pingvin fra Galapagos

En pingvin kigger ned i vandet. Dette er et af en række flotte billeder fotograferet af Peter Bondo under Galathea 3-ekspeditionens besøg på Galapagos. Du finder flere på disse sider. Øerne spillede en særlig rolle, da Darwin formulerede sine teorier om arternes oprindelse.

Om

Lyn

Om livets opståen

Her arbejder eleverne med de forudsætninger, der skal være til stede for at livet kan opstå - blandt andet om kulstof som grundlag for livet på jorden. Endvidere kan man se på de forsøg, der har søgt at genskabe processer med dannelse af organiske molekyer i den oprindelige ursuppe.

Planter

Evolution - baggrund

Få opdateret din baggrundsviden om evolution og arvelighedslære. Find artikler om Darwin, forandring, udryddelse, overlevelse, seksualitet og mennesket. Endvidere finder du adgang til oplysninger og artikler om den stadige debat om evolutionsteorier.

Øje

Aktiviteter med evolution

Her finder du konkrete ideer til, hvordan der kan arbejdes med emnet. Eksempelvis forslag til forløb om evolutionsprincipper gennem fiktiv avl med kaniner eller ideer til en virtuel tur i Darwins fodspor.

Hvor i Fælles Mål?

Arbejdet med livets opståen og udvikling beskrives adskillige steder i Fælles Mål.

I trinmålene efter 8. klassetrin, skal eleverne ".kende til vigtige principper for artsdannelse og livets udvikling og sammenhængen med biologisk mangfoldighed". I slutmålene for 9. klassetrin skal eleverne kunne ".redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed og evolution."

I beskrivelser for 7. -8. klassetrin nævnes at  ".undervisningen i evolution tager udgangspunkt i naturvidenskabelige teorier om livets udvikling og betoner variation, mutation, selektion og arvelighed som grundlæggende begreber."

Eksempler med evolution og arvelighed nævnes også flere gange i undervisningsvejledningen.

Læs mere om Hvor i Fælles Mål?

Papegøje i flotte farver
 

Har du ideer?

Hvis du har ideer til siden, fx undervisningsforløb, forslag til aktiviteter eller andet er du meget velkommen til at sende det til os. Brug vores kontaktformular eller send en mail til redaktøren.

Læs mere om Har du ideer?