• Indhold

Gamle viser

Læs beretningen og skilligsvisen om det unge mandfolk med renlighedsmani.

"Der indbragtes til Kommune-Hospitalet, fra 5. Sal i et Hus i Aagade, et ungt Mandfolk, han havde saa at sige kun et Bælte om Livet. Han var i høj Grad lyssky, Haaret var en Alen langt og naaede ned over Skuldrene, Neglene paa Fingrene var saa lange, at de vare voxede ind i Hænderne, Fodneglene groede opad i Spiraler, og han var dertil saa uren, at det er tydeligt, at han ikke har haft Adgang til Vand i flere Aar. Det var Politiet, som indbragte ham til Kommune-Hospitalet, hvor han strax med meget Besvær og ved Bistand af 4-5 Mand, kom i Bad, blev klippet o. s. v. Efter Badet besvimede han. Hans Ansigt og Krop var bedækket af et tommetykt Lag Snavs.

Gamle viser

Han er Søn af en Typograf T., og havde som Barn en fuldstændig Renlighedsmani og vadskede sig næsten hele Dagen. Da han oftere fik Skænd, fordi han altid pladskede i Vand, og da han havde et meget halsstarigt Sind, der ikke taalte Irettesættelser, gik han til den modsatte Yderlighed og vilde aldrig vadske sig.

Moderen var meget svag over for ham, hun fandt sig deri, vedblev at bringe ham Føde, men opgav fuldstændig at sørge for hans Renlighed, og skøndt modstræbende, fandt Faderen sig tilsidst ogsaa i Forholdet.

Men da saa Moderen døde, gjorde Faderen Anmeldelse til Politiet om, at han hjemme havde liggende en Søn, der i mange Aar aldrig var bleven vadsket. Den unge Mand kom da paa Hospitalet. Han var i alle Maader i saa modbydelig svinsk Tilstand, at der ikke varTale om i et Nu, at gøre ham normal. Da han havde været i det første Bad, var Vandet saa sort som Tjære og vrimlede af Utøj. Han er 19 Aar gammel og har været indespærret siden han var 10 Aar gammel. Han er nu anbragt paa Bidstrup."

Kilde: "Åh Dagmar, åh Dagmar", Forlaget Hovedland

Om

En dansk Casper Hauser

Melodi: Peter Schøt i Barndomsalder!

Her i denne skønne Verden, Sker der mange skjulte Ting, Man ser ikke Alles Færden, Hvordan Alt gaar i en Ring; Men hvad der i Mørket sker, Tilsidst ved Dagens Lys man ser.	Han kan ikke mere tale, Vilde Hyl udstøder han, Og vel sagtens til de Gale Man ham kun henregne kan; Sløret er Forstandens Lys, Som saa klart dog lyste nys.
Saadan gik det i Aagade, Hvor man havde skjult et Barn, For en halv Snes Aar tilbage; Indtil nu i eget Skarn, Laa den Stakkel Dag og Nat, Ganske ene og forladt.	Den Gang da at han var lille, Var han en begavet Dreng; Han var fuld af Aandens Snille, Men saa brast hans Lykkes Streng; Og i Vanvids mørke Nat, Blev saa pludselig han sat.
Der paa Loftets mørke Kammer Var han blevet spærret ind; Og i al den Sorg og Jammer Blev for Dagens Lys han blind; Lyset ej hans Øje naar Før af Smerte han forgaar.	Han som Barn var yderst venlig, Vadsked' sig den hele Dag; I at vadske sig, han nemlig Fandt et grumme stort Behag; Men det ku' Moderen ikke li', Og derfor blev det snart forbi.
Vadsket blev han ingensinde, Snavs og Utøj aad ham op, Og man kunde ikke finde Spor af Klæder paa hans Krop Kun hans lange Hovedhaar Skjuler Alt hvad det formaar.	Nu han aldrig mer sig vadsket, Brød sig ej om Renlighed; Han som før i Vandet pjasked, Over Vandet nu blev vred, Saa han indespærret blev, Og man ham til Vanvid drev.
Neglene de er saa lange, At de ind i Haanden gaa, Man ku' blive ganske bange, Naar man paa det Men´ske saa; Her De ser jo hans Portræt, Sig saa om jeg ej har Ret.	Nu det stakkels unge Men´skes Hele Liv det er forspildt; Kan der noget værre tænkes, End en Aand i Vanvid hildt. Nu han bleven er som gal, Sendt til Bidstrups Hospital

Kilde: "Åh Dagmar, åh Dagmar", Forlaget Hovedland

Gamle viser

Gamle viser

Om

En dansk Casper Hauser

Visen om Theklas undergang

Theklas undergang

Fra skillingsvise til nettvise

Skillingsviser