National test i dansk
Formålet med de nationale test er at give læreren viden om elevernes faglige niveau, så undervisningen kan indrettes efter elevens styrker og svagheder. I dansk testes eleven i læsning i tre områder på 2., 4., 6. og 8. klassetrin:
National test (læsning)


Om
Læsning og Fælles Mål
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
- læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
- beherske forskellige læseteknikker
- afpasse læsemåde efter formål, genre og medie.
Samtalen med eleven
Læreren skal formidle resultaterne af testen mundtligt til hver elev. De opfølgende samtaler kan bidrage til at af- eller bekræfte lærerens vurdering af elevernes udbytte af undervisningen. Samtalerne kan være udgangspunkt for en dialog om elevernes fagligt stærke og svage sider og en justering af læringsmål.
Læringsmål og testesultater
Læreren har mål for sin undervisning, og testresultaterne kan bidrage til, at hver elev formulerer et mål, der kan være en ledetråd for elevens læring. Læringsmålene skal være konkrete, så eleven opfatter dem som meningsfulde og relevante, fx
- Lad eleven formulere egne læringsmål med udgangspunkt i samtalen om testresultaterne.
- Hjælp eleven til at beskrive, hvad han kan - og endnu ikke kan.
Vær opmærksom på, at resultatet ikke afspejler, hvor mange opgaver en elev kan svare rigtigt. De nationale test er adaptive og afspejler, hvor svære opgaver eleverne kan klare. Alle elever vil derfor få opgaver, de kan svare på, og opgaver de ikke kan svare på.
Tænk testene med i årsplanen
Før skoleåret begynder, er det en god idé at tænke den nationale test med i årsplanen sammen med lærerteamet.
Lærerteamet kan fx overveje
- hvornår det passer bedst at gennemføre de obligatoriske test.
- om klassen skal tage testen på frivillig basis.
- hvornår og hvordan elever og forældre skal orienteres om testresultaterne.
- hvornår skole-hjem-samtalerne afholdes, og hvordan orienteringen om opfølgningen på testresultaterne kan inddrages.
Gentag testen og følg den faglige udvikling
Læreren kan vælge at følge op på testresultaterne ved at gentage testene og på den måde følge klassens eller elevens faglige udvikling. Her er resultaterne af testen direkte sammenlignelige.
Hver elev kan testes tre gange. Hvis eleven er testet i dansk i 4. klasse, kan klasssen fx testes igen i efteråret i 5. klasse. På den måde kan elevens udvikling ses.
Tværfagligt samarbejde og holddannelse
Læreren må gerne tale med en kollega om testresultaterne, hvis det har et pædagogisk formål.
Hvis et klasseteam i en periode ønsker at gøre en særlig indsats for en eller flere elever, kan teamet få adgang til at se alle testresultater for eleven eller en gruppe af elever.
Hvis resultaterne af testen viser, at dele af klassen ligger markant lavere eller højere i et profilområde end andre, kan det inspirere til overvejelser om holddannelse.
Holdene kan gå på tværs af forskellige klasser eller sættes sammen inden for den enkelte klasse i en periode.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg




