Menu
hænder
 
• Indhold

Billedanalyse

Fra Fælles Mål 2009:

Fra begyndertrinnet kan eleverne udtrykke sig i billeder som et led i flere af de danskfaglige dimensioner. Oplevelser fra film, tv, teater og litteratur kan være udgangspunktet for elevernes billedlige udtryk. Samtidig kan elevernes billeder være kilde til samtale om teksternes indhold, virkemidler og betydning samt til samspillet mellem tekst og billeder.

Billedanalyse

Om

gavlmaleri

J.F. Willumsens portrætter

Juniormuseet har udstillingen Vild med iscenesættelse. J.F. Willumsens portrætter, som henvender sig til  0.-6. klasse i fagene billedkunst og dansk.  Til udstillingen hører niveaudifferentieret undervisningsmateriale, der kan anvendes som forberedelse til eller som opfølgning på et museumsbesøg. Til materialet hører desuden en lærervejledning, der giver en grundig introduktion til de ophængte værker i Juniormuseet. Der er arbejdsark til eleverne.

Anna Ancher

Anna Ancher var skagensmaler

Skagens museum har med støtte fra Museumsundervisning ULF i MidtNord lavet et flot materiale om Anna Ancher til brug i dansk og billedkunst for 2. – 4. klasse. Materialet består af 4 dele, som alle er tilgængelige online: et lærerhæfte, et elevhæfte, et billedhæfte samt en lille film om Anna Anchers Skagen. Lærer- og elevhæfte kan med fordel printes, imens billedhæftet kan vise sig nyttigt, hvis der er adgang til smartboard eller projektor i klasseværelset; her finder man billedmaterialet fra de andre hæfter i stor gengivelse. Desværre er lyden på filmen meget lav, men den giver et indtryk af de steder Anna Ancher opholdt sig i Skagen. Du finder materialet på e-museum.

Børn ser på billeder

Billedteori/ Billedkundskab

Få inspiration til at arbejde med billedkompositioner, farvelære og billedanalyse i undervisningen.

Elev ser på et billede

Billedaflæsning

På denne side får du henvisninger til steder, hvor der arbejdes med billedaflæsning, fx Den digitale Billedskole, Kompendium til billedanalyse og henvisninger til museer.

ikon

Billedanalyse

Ann-Birthe Overholt Nicolaisen har lavet et websted om billeder og billedanalyse, hvor hun giver udtryk for, at det er vigtigt, at man arbejder sig ind i billedet. Dvs. at man starter med at gøre rede for det man ser, formen. Derefter forholder man sig til det indhold, man lige har beskrevet, for dernæst at fortolke sig frem til budskabet og så slutte af med at perspektivere billedet i forhold til hvad man ellers kender.

Matisse på EMU

Se et tema om Matisse, hvor eleverne arbejder med webquest i dansk.

Danske Plakater 1890 - 1945

Det danske Kunstindustrimuseum har landets ældste plakatsamling påbegyndt ved museets grundlæggelse i 1890.

Billedanalyse i 7.-10. klasse

Se elevernes side om billedanalyse.