Menu
hænder
 
• Indhold

Genrer

Eleverne skal på alle klassetrin arbejde med forskellige genrer og karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed

Genrer

Om

Ordtopia - Genrekendskab og kreativ skrivning

Tre studerende fra Den Frie Lærerskole har i deres speciale udviklet et dansk fagligt brætspil til overbygningen, 8.-10. klasse. 
Spillet har genrekendskab og kreativ skrivning som omdrejningspunkt, og formålet er først og fremmest at flytte fagligheden til et univers fyldt med fantasi, spænding og aktion, der skal pirre elevernes nysgerrighed og motivere dem til at lære på en anderledes og sjov måde.
Spilleregler, lærervejledning og alle spillets komponenter ligger frit tilgængeligt på nettet.

 

Læs mere om Ordtopia - Genrekendskab og kreativ skrivning

Billedanalyse

Oplevelser fra film, tv, teater og litteratur kan være udgangspunktet for elevernes billedlige udtryk. Samtidig kan elevernes billeder være kilde til samtale om teksternes indhold, virkemidler og betydning samt til samspillet mellem tekst og billeder.

Eventyr

Fantastiske fortællinger, hvor alt kan ske og sker, og hvor både mennesker, dyr, ting og begreber har mæle. Det er en verden fuld af hekse, trolde, drager, prinsesser og konger samt helte, som ofte er hentet fra samfundets nederste lag.

Folkeviser

Folkeviserne er med i den fælles kanon for folkeskole og gymnasium. Her er eksempel på læringsmål og evaluering efter 6. klasse, men de kan rettes til, så de passer til det klassetrin, hvor der arbejdes med folkeviser. Derudover er der en omtale af genren og henvisning til en række folkeviser.

Gys og gru

I gyseren kan man prøve kræfter med det uhyggelige og skrækkelige og være sikker på, at det hele ender godt.

Her er noget ondt sluppet løs og skal bekæmpes.Eleverne skal bl.a. vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg.

Lyrik

Se eksempler på digte der beskriver stemninger, følelser, øjebliksoplevelser, tanker og holdninger. Se også rim og remser for indskolingen.

Myter

Mange kunstnere, fx forfattere og malere, bruger kendte fortællinger i deres værker. Gamle, kendte urfortællinger kender vi som myter. Kunstnerne kan lade myterne indgå mere eller mindre tydeligt i deres værker.

Skillingsviser

En skillingsvise var en af datidens informationskilder. Skillingsvisen var som regel på fire sider, som regel med ukendt forfatter og forsynet med en talende forsideillustration. Papiret var oftest ujævnt og af billig kvalitet. Nogle af skillingsviserne var nyhedsviser, der omhandlede aktuelle temaer. Det kunne være skibskatastrofer, mord eller brand. Viserne blev solgt på gader og stræder af visekællinger eller af børn, som ofte sang viserne for at tilkalde sig opmærksomhed. Skillingsviserne kostede 2 skilling.

Genrer i Dansk 7.-10. klasse

Se elevernes websted om genrer i dansk, hvor de kan læse om essay, eventyr, fabler, fantasy, folkeviser, krimier mv.

Læs mere om Genrer i Dansk 7.-10. klasse

kort til Ordtopia
 
eventyrskov
 
landskab
 
tegning af Adam og Eva
 

Genrer på DR/skole

På DR/Skole kan du finde materialer og film om eventyr, fantastiske fortællinger, folkeeventyr, gyser, krimi og radiodrama. Alle danske grundskoler kan få adgang til DR Skole. Brug dit uni-login og se klip og andre materialer.

Læs mere om Genrer på DR/skole