Menu
• Indhold

Space Travel

Her følger en række undervisningsaktiviteter, alle omhandlende rummet, planeterne og rejser imellem dem, som sammen kan udgøre et undervisningsforløb for mellemtrin, 5. -7. klasse og trin 3, 8. - 9. klasse.
Aktiviteterne indeholder alle elementer af relevant sprogundervisning og samtidig relevant naturfaglig viden, så arbejdet med temaet kan leve op til princippet: "Subject matter teaching made comprehensible is language teaching". (Stephen Krashen)
At forløbet indeholder tværfaglige muligheder, er selvklart.

Læringsmål - engelskfagligt

  • stille spørgsmål og udveksle informationer og ideer inden for kendte og centrale emner og situationer
  • læse enkle sagprosatekster, bl.a. med støtte i lyd- og billedmedier
  • uddrage informationer fra forskellige medier i tilrettelagte forløb
  • gætte kvalificeret i forbindelse med læsning
  • anvende en grundlæggende viden om læsestrategier, især skimming, skanning og læsning efter hovedindhold
  • anvende computeren til kommunikation
  • benytte informationer fra engelsksprogede kilder
Logo NASA

NASA Mars Exploration Program

Den amerikanske rumfartsadministration, NASA, har i forbindelse med missionerne til Mars udviklet en hel samling af netbaserede edu-tainment materialer til undervisningen.
Her findes både naturfaglige og mere fabulerende læseværdige tekster sammen med diverse spil og andet motiverende fagligt materiale.
Forskellig sværhedsgrad. Velegnet til differentiering og til at eleverne bagefter opsummerer, hvad de har lært, både engelskfagligt og naturfagligt.
Målgruppen vil være mellemtrin, 5. -7. klasse samt 8. -9. klasse.

Mars Adventure

Foto Mars Rover

I dette spil fra NASA gælder det om at laste rumskibet med de nødvendige ting, inden ekspeditionen starter.Der skal handles hurtigt, inden tidsfristens udløb.
Et slags virtuelt Moon Landing Game, hvor viden belønnes. Træner ordforråd og også kommunikation på engelsk, hvis eleverne arbejder sammen to og to og kommunikerer på engelsk ved samme computer.

Læs mere om Mars Adventure