Menu
• Indhold

British Culture

 

British Culture

Om

Logo Woodland's Junior School

Guide to English Life, Culture and Customs

En ret fantastisk skolehjemmeside, som giver mulighed for at arbejde med britisk kultur, traditioner, skole og dagligliv.

Materialet er udformet af engelske skoleelever fra Woodlands Junior School.

Udgangspunktet er en lang række spørgsmål til britisk kultur og dagligdag, som de engelske elever har fået stillet fra elever og klasser fortrinsvis i udlandet.

Man mærker virkelig de engelske elevers indsats med at formidle viden om deres eget land. Sprog og niveau gør dette materiale meget anvendeligt for danske elever på 8. -10. trin.

Nogle temaer vil også kunne benyttes af yngre elever.

 

:

 

Engelsk postkasse

British Culture Mini-Project

Lad eleverne formulere nogle spørgsmål angående britiske forhold, som de gerne vil have svar på.
For at give eleverne ideer til emner og dermed hjælp til at komme på ideer til spørgsmål vil det være en god ide at vise dem oversigten over de temaer, som de engelske elever har lavet oplysninger om:
http://www.woodlands-junior.kent.sch.uk/customs/topics/index.htm
Oversigten er meget omfattende, men læreren kan ect. læse højt fra listen, og eleverne noterer emner, som de kunne tænke sig at finde yderligere oplysninger om.
Når spørgsmålene er formuleret, begynder eleverne to og to eller evt. enkeltvis at udfylde felterne i skemaet British Culture Worksheet.
Eleverne søger derefter svar på deres spørgsmål i materialet fra Woodlands Junior School evt. suppleret med de link, som materialet indeholder.
Efterfølgende redegør eleverne parvis for deres spørgsmål og de tilhørende svar. Dette kan ske både mundtligt og i form af et skriftlig referat.
Når nogle elever er færdige, vil det være en god ide, at de vælger et andet spørgsmål fra listen.
Evaluering: Fremlæggelsen og det skriftlige produkt i form af Worksheet vurderes i forhold til relevante læringsmål.

Horseguard Parade
 

British Culture Worksheet

 

Things you know

Things you are not sure about

Things you would like to know

 

Lav et skema til eleverne med ovenstående tre kategorier, som de kan fylde ud med de britiske kulturforhold, som de gerne vil undersøge.

fx: Do they wear school uniforms in GB?

What do people have for breakfast on normal days?

What is a typical school dinner?

Eleverne udfylder skemaet med det eller de spørgsmål, som de gerne vil kunne svare på, og finder de tilhørende svar ved at besøge Wodland Junior School's hjemmeside.

Skemaet kan printes ud eller lægges over i tekstbehandling, så eleverne kan skrive direkte i det og benytte det til notater som støtte for redegørelsen.

Hvert skema kan rumme plads til elevernes undersøgelse af flere spørgsmål.