Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Halloween

Halloween, som fejres d. 31. oktober, er en af de amerikanske højtider, der spiller en rolle i engelskundervisningen mange steder i Danmark. Dagen fylder efterhånden også mere og mere i det danske gadebillede, ikke mindst hos legetøjsforhandlere og boghandlere.

Her følger en række ideer til arbejde med dagen og dens traditioner.

Halloween

Ideer og materialer til arbejdet med Halloween

Græskarlygte

Det valgte materiale rummer især muligheder for aldersgruppen 4. - 7. klasse.
Vælg et antal tekster eller aktiviteter, som eleverne kan arbejde med i forbindelse med temaet.
Definér sammen med eleverne, hvad der skal komme ud af arbejdet både med hensyn til viden om kultur og samfundsforhold og rent sprogligt. Hvad skal vi vide/kunne, når arbejdet er slut?
Hvordan kan vi evaluere dette?


Værkstedsarbejde:
Sammensæt evt. et antal Halloween værksteder, hvor elever kan arbejde med forskellige dele af temaet, enten det er som tekstarbejde eller mere praktisk-musisk orienterede forløb. Adgang til et antal computere med netadgang vil forøge antallet af mulige værksteder.
Hvilket produkt/resultat skal der komme ud af hvert værksted?

Halloween til 3.-4. klasse

Halloween flahscards og billeder

Her findes en masse flashcards, billeder og små opgaver til udprint. Til arbejde om Halloween i 3.-4. klasse

Små online Halloween ordtræningsopgaver

Her kan eleverne træne deres Halloween ordforråd med små simple online opgaver

Logo British Council

British Council - Kids' English

Stor samling af Halloween relevante ting fra British Council. Flere online spil med ordforråd og traditioner. Printouts med opgaver og materiale til at fejre højtiden i engelsktimerne.

Halloween Crafts, Cards, Decorations, Worksheets and Treats

Masser af konkret materiale, især til de yngste om Halloween. Praktisk-musiske aktiviteter, sange, rim og remser. Her findes også små lette bøger om emnet, som kan printes ud, illustreres og læses af eleverne i 3. - 4. klasse.

Monster

Make a Monster

Interaktiv opgave hvor det gælder om at skabe et virtuelt monster på computeren ved at forsyne den med de rette legemsdele.

Lyt også til ordrerne fra monstret og udfør dem

Opgave: Elever laver på engelsk en beskrivelse af et monster, som andre elever derefter læser og genskaber på computeren. Monstret vises eller printes ud som kontrol på, at opgaven er løst. Derefter laver de pågældende elever en ny beskrivelse, som læses af andre elever, etc. En god anvendelse af skriftlige færdigheder i en kommunikativ sammenhæng.

Lav jeres egne Halloween online kort!

Her kan eleverne nemt lave egne Halloween kort online. Måske kan eleverne arbejde sammen i par. Den ene elev siger hvilke Halloween motiver skal sættes på kortet og den anden elev udfører handlingen. På den måde får eleverne også kommunikeret mundtligt og trænet deres Halloween ordforråd og forståelse.

Halloween til 5.-7. klasse

Person klædt ud som klovn

Holidays on the Net - Halloween

Siden indeholder masser af relevant materiale til arbejdet med Halloween. Dette er en stor samling af alt muligt, kommercielt og andet, om højtiden, som den specielt udfolder sig i USA. Seek and Ye shall find.

Fnisende piger

Ghoulish Giggles

Kopier et antal af disse uhyggelige Halloween gåder, så der er en mindst et spørgsmål eller et svar til alle elever i klassen. Klip spørgsmål og svar fra hinanden og lad eleverne cirkulere i klassen, indtil det rigtige spørgsmål har fundet sammen med det rigtige svar. Der sluttes af med, at alle hører alles mere eller mindre scary jokes.

Tag nogle af de sproglige forhold op, som er uklare for eleverne. Why did you laugh?

Kids' Halloween Stories

Stor samling af amerikanske Halloween historier. Her er materiale til fx at arbejde med rundbordsfortællingen, som den er beskrevet ovenfor.

Spooky stories written by frightingly creative kids

Amerikanske børn skriver Halloween historier. Mange velegnede til arbejdet med tekster i klassen, enten som fælles- eller mere individult arbejde. Historier til flere niveauer og aldersgrupper.

Lad grupper af elever læse hver sin historie og derefter øve sig på at fortælle den videre.

Når historien "sidder", dvs når den kan fortælles frit og uden manuskript, samles forskellige elever med forskellige historier i en ny gruppe og fortæller hinanden de historier, som de har øvet sig på. Til slut kåres den bedste eller mest uhyggelige historie.

Uhyggeligt lys med ansigt bagved …

The Official Halloween Safety Game

Interaktivt spil, hvor amerikanske børns viden om sikkerhed i forbindelse med "trick or treat" testes.
Hvis eleverne har adgang til computer med netadgang, så lad dem på skift gennemføre spillet og diskutere de regler, som stilles op for amerikanske børn.
Der kan evt. sluttes med at eleverne laver en tilsvarende liste for danske elevers "trick or treat" i Danmark. Ville nogle af reglerne være relevante i Danmark? Hvorfor, hvorfor ikke?

Uhyggeligt monster hoved

Halloween Safety Tips

Trick-or-Treaters. Gode råd om forholdsregler og sikkerhed i forbindelse med "trick or treat". Tekster, som giver viden om traditionerne omkring Halloween. Brug teksten til at diskutere årsager til, at disse regler eksisterer. Hvad fortæller de om det amerikanske samfund?

Halloween til 8.-9. klasse

Hotel

Hidden Spirits

For elever i 8. - 9. klasse.Lad eleverne forsøge sig i mysteriet Hidden Spirits - et spændende, interaktivt spil med masser af læsning og handling! Lad eleverne sidde sammen to og to om en computer. Kan de sammen løse mysteriet på The Royal Mangnall Hotel?

Happy Halloween!

Her findes masser af materiale om Halloween - læs, hør og oplev alt om Halloween på en flot og indbydende side! Materiale om: The real story of Halloween, historic haunts, Halloween myths and legends and do the trick or trivia!