Minorities
Her finder du et omfattende undervisningsforløb, udarbejdet af og venligst stillet til rådighed af lærer Christian Friborg, Kolding Friskole.
Forløbet er planlagt til 9. klasse og afvikles med start i december 2006.
Det præsenteres her i EMU'en med udvalgte fokuspunkter fra Fælles Mål og med forslag til evaluering og alt udarbejdet materiale, herunder link til de valgte sider på internettet.
Materialet er på mange måder eksemplarisk og i det hele taget et godt eksempel på, hvorledes arbejdet med læreplan og prøvebekendtgørelse kan passes sammen, uden at undervisningen bærer præg af at være "teaching to the test".
Foruden at være indholdet i engelskundervisningen i en periode lægger forløbet op til, at eleverne skal inddrage temaets faglige og sproglige elementer både i projektopgaven og i forberedelsen af den nye mundtlige FSA prøve. Dette ses blandt andet i form af, at der arbejdes projektorienteret, at der arbejdes med selvstændige fordybelsesområder, der er relaterede til det overordnede tema.
Der indgår informationssøgning ud fra faste link i elevernes arbejde.
Læs og bliv inspireret - ikke mindst til arbejdet med den nye prøve.
Om
Minorities beskrevet i Kvalitet - Inspiration - Faglighed
Undervisningsforløbet er beskrevet i KIF modellen kaldet Udviklingsspiralen.
Dette er en gennemarbejdet og enkel beskrivelsesmodel, som er let at rette til og tilpasse til egen undervisning.
Du kan gøre det enten ved at oprette et nyt dokument ti KIF'en, som du gør til sit eget, eller ved at du henter Christian Fribos dokument over i dit tekstbehandlingsprogram og tilpasser det her.
Faglige fokuspunkter fra Fælles Mål
Kommunikative færdigheder
- deltage uforberedt i samtaler om kendte emner
- gengive informationer, redegøre for erfaringer og viden og holdninger i forbindelse med samtaler, debatter og fremlæggelser
- læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster søge og udnytte informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner
- afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren.
Sprog og sprogbrug
- udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for gængse, sociale omgangsformer
- afpasse udtryksformen efter modtager og situation
- anvende grundlæggende viden om teksters opbygning og sammenhæng inden for teksttyper som de har brugt i deres arbejde med emnet
- anvende et tilstrækkeligt og forholdsvist præcist ordforråd inden for det valgte emne anvende omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt
- udtale engelsk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner britisk og amerikansk sprogtone
- anvende viden om centrale grammatiske områder
- anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig
Sprogtilegnelse
- anvende strategier i forbindelse med kommunikation, vælge lyttestrategier i forhold til en given situation, vælge læsemåde i forhold til teksttype og situation
- udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation
- anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt
- skrive fra idé til færdig tekst, herunder indsamle stof og disponere et indhold
Kultur og Samfundsforhold
- vurdere forskellige kilders troværdighed, herunder informationer fra elektroniske medier

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
