Menu
• Indhold

Working with Poetry

 

Working with Poetry

Om

Foto åben bog

Hvorfor arbejde med digte i engelskundervisningen?

- digte er en særlig engelsk udtryksform, som man som engelsk sprogbruger ofte møder i den virkelige verden ligesom fx reklamesprog og videnskabeligt sprog.
- digte har en æstetisk dimension. De bedste af dem er kunst, som berører vore følelser og vor æstetiske sans.
- digte beskæftiger sig ofte med emner, der er væsentlige for os som mennesker.
- digte er lette at huske. De, der siger os noget, har det med at blive siddende i vor hukommelse. Vi husker ord og vendinger tilsyneladende uden bevidste anstrengelser.

Foto bogsider

Hvorfor arbejde med digte, som er skrevet af unge mennesker, der jo ikke er kunstnere?

- fordi disse digte på de unges eget sprog har sagt en stor gruppe unge noget, som de har fundet væsentligt.


- fordi disse unges digte kan være med til at nedbryde den angst og de fordomme, der ofte omgiver lyrik som udtryksmiddel.
- fordi denne afmystificering af digte som udtryksmiddel kan være med til at give andre unge lyst til selv at udtrykke sig i form af digte.

Foto bogstabel

Hvordan arbejder eleverne med digtsamlingerne på EMU’en?

Digte er skrevet for at blive læst op. Lad eleverne læse op og lytte til hinandens oplæsning af digte.
Del de valgte digte op i blokke eller temaer, som gives til forskellige grupper i klassen, så alle ikke hører de samme.
Lad eleverne i grupper vælge et eller flere digte ud, fordele dem imellem sig og forberede en redegørelse for deres tanker, indtryk og fortolkning.
Lad eleverne først afprøve denne redegørelse i det lille forum, som deres gruppe er.
At arbejde med og præsentere et digt som pararbejde er en god ide. Eleverne aftaler, hvem der gør og siger hvad.
Eleverne præsenterer deres digt for en anden eller evt. en større gruppe. Husk at begynde med en oplæsning enten på bånd eller ‘live’.
Lad eleverne illustrere deres digte med fotos, tegninger, collager eller andet.
Slut af med en klassediskussion af digtene. Lad klassen vælge deres foretrukne digte og begrunde deres valg.

Merlyn's Pen

Samling af mere end 1000 tekster skrevet af amerikanske unge.
Mulighed for at læse på nettet og for at købe rettten til at kopiere til brug i klasser. Mange tekster nu også indtalt i fornem kvalitet.

Stonesoup

Stonesoup tilbyder gratis adgang til tekster skrevet af talentfulde børn og unge. Mange af teksterne også som lyd, læst af forfatterne selv. Vælg genrer eller temaer.

Læs mere om Stonesoup

Shadow Poetry

En fornem amerikansk website med digte og noveller samt anden form for kreativ skrivning. Oplæg til undervisningsaktiviteter. Mulighed for at hente hundreder af gode tekster. Bidragyderne er talenfulde unge over 14 år.

Young Writers' Collection

Litteratur skrevet af unge forfattere. Noveller og lyrik. Mulighed for at eleverne kan sende kommentarer til forfatterne.

Cyberkids Poetry

Samling af digte skrevet af børn i 11-13 års alderen.
En del materiale velegnet også til de yngre elever i 6. -7. klasse.

Bush Scene Teen Magazine

Et eksempel på et australsk skoleblad fra det nordligste Australien, der er blevet til et internationalt ungdomsblad med bidrag fra hele verden.
Stor samling af digte fra hele verden. Mange danske elevdigte.

Young Poets

Masser af digte skrevet af børn og unge mellem 5 og 18.

Børnemosaik fra engelsk skole