Thanksgiving
Thanksgiving fejres i USA på den fjerde torsdag i november, i år d. 25. november
Det er ikke en af de højtider, som traditionelt markeres i engelsktimerne, og dette er egentlig synd. Netop et mini-project med Thanksgiving som tema kan give anledning til, at eleverne arbejder både med amerikansk historie og dagligdag samt amerikanske traditioner.
Vi har samlet en række link og materialer, som tilsammen gør det let for dig som engelsklærer selv at sammensætte et kortere eller længere undervisningsforløb om emnet.
Thanksgiving

Om
Fælles Mål
Kultur og samfundsforhold
3. -4. klasse
- kende til kultur og levevilkår i Storbritannien og USA inden for emner som familie, skole, dyr, interesser, fritid, ferie og højtider
- kende til eksempler på engelsksproget børnekultur, fortrinsvis sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger
- Eleverne præsenteres for et varieret udbud af engelsksproget børnekultur. Eleverne øver sange, rim og remser, danse, lege, spil og lytter og læser fortællinger fra den engelsktalende verden. Herved får de øje på det fremmede og lægger mærke til ligheder landene imellem.
5. -7. klasse
- drage sammenligninger mellem bl.a. højtider, geografiske og historiske forhold i egen og fremmed kultur.
The History Channel - The History of Thanksgiving
Meget motiverende materiale fra The History Channel. Indeholder bl.a. videoklip, der skal gengive historien om Thanksgiving.
Plymouth: Its History and People
Historisk baggrundsmateriale til the Mayflower, Pilgrim Fathers og Plymouth Massachusetts. Velegnet til elever i 8. -10. klasse.
The First Thanksgiving
Har nogle af dine elever adgang til en computer med internetadgang, var dette måske en mulighed?
Her er en webquest, hvor eleverne skal demonstrere deres evne til at tilegne sig ny viden om Thanksgiving og historien bag den. Spændende materiale i lyd og billeder.
Arbejdet kan foregå både med de yngste og de ældste klasser. Nedenstående er eksempel på et Thanksgiving Rhyme, som kunne indgå i arbejdet med de yngste:A turkey is a funny bird, His head goes wobble, wobble, (wobble head front and back like a turkey) And he only knows just one word, Gobble, gobble, gobble.
Teacherstuff Holiday Page
Meget omfattende inspirationsside til læreren, hvor der bl.a. kan findes opskrifter til traditionelle Thanksgiving retter samt alt muligt andet materiale til de fleste årgange.
Thanksgiving Tradition & History
Her finder du en letlæselig version af historien bag the Mayflower og the Pilgrim Fathers. Læs historien og deltag i quizzen som efterbehandling og evaluering af udbytte af arbejdet m.v.
Thanksgiving on the Net
Amerikansk website med masser af gode tekster, der kan benyttes i forbindelse med emnet. Historien om højtidens oprindelse, historien bag dagens symboler og traditioner.
Thanksgiving Crafts, Decorations and Printouts
Siden indeholder mange forlæg til praktisk-musisk arbejde med Thanksgiving og dens symboler. Velegnet til de yngste elever. Kopiark med ordforrådsopgaver.
Thanksgiving Recipes
Her er opskrifter til nogle af de traditionelle amerikanske retter, der serveres til Thanksgiving. Kalkunen er nok for stor en mundfuld for de fleste klasser, men prøv fx nogle af de lækre pies, der er enkle at lave, og som danske elever også kan lide.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
