Menu
• Indhold

Noël

Kom godt i gang med julen med dine elever! På denne side finder du inspiration til emnet og et forslag til undervisningsforløb med elevsiderne på EMU.

Noël

Om

Chansons

Kendte julesange

Lyt til én af sangene med klassen, f.eks. "Vive le vent" eller "Douce Nuit", som er de franske versioner af "Jingle Bells" og "Stille Nat." Er der nogle ord, eleverne genkender? Vis dem teksten og få dem til at understrege ordene, de kender.

Traditionelle franske julesange

Disse sange er nok de store klassikere hvad angår franske julesange. Du kan prøve at synge med dine elever, men sangene kan også bare høres for fornøjelsens skyld!

Andre 

Vocabulaire

  1. Få eleverne til at lære og træne juleordforrådet ved hjælp af linkene under ”vocabulaire” på elevsiderne.
  2. Skjulte ord … Her kan du hente og printe ’finde-ord-bokse’ for at lære eller repetere juleord.

Activité

Se Le Noel de Mickey på fransk. Tegnefilmen er inspireret af Et juleeventyr af Charles Dickens, så mange kender måske handlingen i forvejen, hvilket kun gør forståelsen lettere.

Tegnefilmen er her delt i 4 afsnit: Partie 1 - Partie 2 - Partie 3 - Partie 4 

 

Lad eleverne arbejde med gloserne og se filmen derefter. Brug filmen til at tale om de aktiviteter man kan lave ved juletid. F.eks. Mickey passe Noël en famille. M. Scrooge n’aime pas offrir de cadeaux.

  • Eleverne laver selv en liste over det, de foretager sig i juletiden. De lærer det og går derefter rundt og fortæller om det til hinanden.

Lecture

1) Lad dine elever læse om juletraditioner i Europa. Print teksten og del landene ud til forskellige grupper.

Hver gruppe forbereder følgende spørgsmål:

- Qui apporte les cadeaux aux enfants?

- Quand reçoivent les enfants des cadeaux?

- Où sont déposés les cadeaux?

- Qu’est ce qu’on mange?

2) Noël en France. Tekst, hvor der mangler ord - laves online.

3) La petite fille aux allumettes 

Læs sammen med dine elever La petite fille aux allumettes. Arbejd med teksten og få derefter dine elever til at genfortælle historien ved hjælp af tegneserien.

Écriture

1- Få dine elever til at skrive et brev til julemanden. Her kan du hente brevpapir.

2- Prøv en generator af breve til julemanden:  Her kan dine elever skrive et brev til julemanden ved at besvare enkelte spørgsmål.

3- På elevsiderne finder du mere inspiration til at arbejde med den skriftlige produktion.

Cuisine

Le repas de Noêl chez Anne-Loïse : 

Her kan du se en film, hvor en franskmand fortæller om, hvad man spiser til jul. Du finder også et manuskript, så du kan arbejde med teksten. Lav i fællesskab en liste over maden, der bliver vist. Sammenlign derefter dansk og fransk julemad. Afslut forløbet, hvis der er tid, med at bage une bûche de Noël. Opskriften findes på elevsiden.

Evaluering

Lad eleverne deltage i EMUs julekonkurrence: De skal tage et billede, der leder tanken hen på en rigtig fransk jul.

Læs mere om Evaluering

Julekonkurrence

Deltag i vores julekonkurrence, som er fælles med tysk.

Den spreder hygge-stemning, julehumør og sparker til elevernes lyst til at lære fransk.

Læs mere om Julekonkurrence

Jul på elevsiderne

Få dine elever til at gå på opdagelse om fransk jul på nettet!

Læs mere om Jul på elevsiderne

Mål

Niveau: 7. til 10. klassetrin

Mål:

  • at tilegne sig kendskab til juletraditioner i Frankrig (og i Québec, Canada)
  • at kunne sammenligne dansk jul med jul i andre lande
  • at lære ordforråd inden for emnet jul