Menu
• Indhold

Prøveoplæg

 

Prøveoplæg

Om

De formelle krav til prøveoplæg

Et prøveoplæg skal være ukendt for eleverne og må derfor kun anvendes to gange i løbet af hele prøveforløbet – også selvom prøveforløbet strækker sig over to dage.

Der er ingen fastsatte regler for, hvordan et prøveoplæg skal formuleres, men oplægget skal give eleven mulighed for at give en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer fra fysik og/eller kemi. Det er dermed ikke et krav, at eleven skal kunne inddrage både fysik og kemi i samme prøveoplæg. Prøveoplægget skal også lægge op til en selvstændig besvarelse, og derfor kan rene forsøgsvejledninger ikke anvendes. Som lærer skal man også være opmærksom på, om illustrationer eller tegninger kan virke for styrende i forhold til elevens muligheder for selvstændigt at finde på forsøg eller forsøgsopstillinger.
I et godt prøveoplæg er eleven ikke i tvivl om, hvad emnet for prøven er. Ud fra prøveoplægget vil eleven selvstændigt kunne komme på relevant teori som kan underbygges gennem et forsøg Der kan på et godt prøveoplæg sagtens være stikord, men eleven skal orienteres om, at stikordene ikke er obligatoriske, men kan benyttes som inspiration. På den måde vil den fagligt stærke elev selv kunne komme i gang med prøven, mens den svage elev vil have noget at støtte sig til.

Beregning af antal prøveoplæg

Antallet af prøveoplæg kan beregnes ved hjælp af den følgende formel:

P = (n:2) + 3

P er minimunstallet for antal prøveoplæg og n er antallet af elever, der går op. Hvis P er et decimaltal afrundes opad til det nærmeste hele tal.

Eksempler:

Eksempler på prøveoplæg

Om Eksempler på prøveoplæg

Download eksempler

1. Det periodiske system og kemisk binding
2. Syrer og syreregn
3. Syrer og neutralisation
4. Baser
5. Salte
6. Alkohol
7. Luftarter - deres betydning og anvendelse
8. Magnetisme og elektromagnetisme
9. Elektromagnetisme og induktion
10. Induktion og fremstilling af en vekselspænding
11. Vekselspænding og ensretning
12. Transformation og overførsel af el-energi over lange afstande
13. Ioniserende stråling og halveringstid