Menu
• Indhold

Årstider

Årstider

Om

Læringsmål

Trinmål efter 8. klassetrin

Fysikkens og kemiens verden


Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdighe­der, der sætter dem i stand til at

  • kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden som årstider, tidevand og formørkelser.

Årstider

Årstiderne, som generelt falder sammen med de årlige ændringer i vejrmønstret, er mest tydelige i de tempererede zoner. Disse zoner strækker sig fra 23,5º nordlig (og sydlig) bredde til 66,5º nordlig (og sydlig) bredde. Inden for disse breddegrader oplever man fire årstider: forår, sommer, efterår og vinter. Hver årstid er karakteriseret af forskelle i temperatur og længden af dagslys.

Når man kigger på en globus, kan man finde nogle stiplede linier, som løber ”vandret” rundt om jordkloden. Det er vendekredsene og polarkredsene (polarcirklerne).

Polacirkler og vendekredse©HJ Schmidt

23,5º nord for ækvator finder man den nordlige vendekreds. 23,5º syd for ækvator finder man til­svarende den sydlige vendekreds. Mellem de to vendekredse findes der områder på jorden, hvor solen kan stå lodret – i zenit – ved middagstid.

66,5º nordlig bredde kalder vi for den nordlige polarkreds. På den sydlige halvkugle finder man på 66,5º sydlig bredde den sydlige polarkreds.

I områderne omkring ækvator er der ingen mærkbare ændringer i årstiden, og generelt finder vi kun en tørketid og en regntid. I de polare områder er årstiderne forbundet med mængden af det modtagne sollys, som resulterer i en årstid med lys og en årstid med mørke.

Årstider©HJ Schmidt

Årstiderne er forbundet med den tilsyneladende bevægelse af solen hen over himlen. På den nord­lige halvkugle begynder foråret omkring den 21. marts. (Forårsjævndøgn – dag og nat er lige lange). På dette tidspunkt står solen lodret – i zenit - over ækvator og deler sit lys ligeligt mellem den nord­lige og sydlige halvkugle.

 

Sommeren begynder omkring den 21. juni. På denne dato står solen i zenit over den nordlige ven­dekreds. Denne dag er årets længste på den nordlige halvkugle. Det er den dag, hvor solen er længst på himlen. Vi har sommersolhverv.

Efteråret begynder omkring den 23. september. På dette tidspunkt står solen igen i zenit over ækvator og deler sit lys ligeligt mellem den nord­lige og sydlige halvkugle. (Efterårsjævndøgn – dag og nat er lige lange).

Vinteren begynder den 21. december. På denne dato står solen i zenit over den sydlige ven­dekreds. Denne dag er årets korteste på den nordlige halvkugle. Det er den dag hvor solen er mindst på himlen. Vi har vintersolhverv.

 

Datoerne for de forskellige årstider kan ændre sig lidt i forbindelse med skudår, hvor februar har 29 dage.

På den sydlige halvkugle er årstiderne modsatte med forår i september, sommer i december, efterår i marts og vinter i juni. Årstiderne på den sydlige halvkugle er generelt mildere end dem vi oplever på den nordlige halvkugle. Det skyldes en anden fordeling af hav- og landområder.

 

De forskellige skift i årstiderne skyldes jordens bevægelse omkring solen. Da jordens bane omkring solen er ellipseformet, vil afstanden mellem dem variere. Mange mennesker tror, at det er disse ændringer i afstanden mellem jorden og solen der er årsag til årstiderne. Det er imidlertid ikke rigtigt. I virkeligheden er den nordlige halvkugle tættere på solen i januar måned (147.099.580 km) og længst væk i begyndelsen juli måned (152.096.150 km ). Forskellen udgør ca. 5 millioner km.

Sommer©HJ Schmidt

Jorden tager et år for at bevæge sig rundt om solen. Årsagen til årstider skyldes, at jordens rotationsakse hælder 23,5º i forhold til jordens baneplan rundt om solen. Når jorden drejer omkring solen, er der et tidspunkt på året, hvor nordpolen hælder hen mod solen (sommer på den nordlige halvkugle) eller vender væk fra solen (vinter på den nordlige halvkugle). Til andre tider står solens stråler lodret over jordens akse.

Vinter©HJ Schmidt

Seasons and Ecliptic Simalator

Simulationen viser årsagen til årstider.