Alkohol
Om
Et tema om alkohol

Hvad er det farligste rusmiddel?
Ifølge en undersøgelse i The Lancet, er det heroin og det er nok ingen overraskelse. Men ifølge deres top 20 klassificeret efter niveau af skader, er alkohol og tobak stadig langt farligere end en række af ulovlige stoffer.
Alkohol
Alkohol (ethanol) er et spændende kemikalie. Vi møder det i dagligdagen i form af øl, vin og spiritus. Vi interesserer os for procenterne i flaskerne og promillerne i blodet, fordi alkohol som nydelsesmiddel påvirker vore livsfunktioner og livskvalitet. Men ren alkohol (sprit) anvendes også som organisk opløsningsmiddel, brændstof og kemisk råstof.
På siderne er der lagt vægt på, at eleverne arbejder med håndfaste og anskuelige atom- og molekylemodeller. Kemi handler jo bl.a. ganske enkelt om at bygge nogle molekyler for bagefter at skille dem igen og sætte dem sammen til helt andre molekyler. På den måde støtter man eleverne i deres forståelse af formler og reaktionsskemaer.
Fælles Mål 2009
Trinmål for faget fysik/kemi efter 8. klassetrin (Fælles Mål 2009)
Fysikkens og kemiens verden
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
- beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag
- kende enkle modeller, herunder forestillingen om, at stof er opbygget af partikler
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
- anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med biologi og geografi).
Lewis prikformler (Elevuniverset 7. - 10. klassetrin)
Gilbert Newton Lewis (1875-1946). Amerikansk kemiker. Oktetreglen (ædelgasreglen) blev formuleret af G. N. Lewis i 1916, og er den første succesfulde teori om kemisk binding.
Lewis elektronprikformler (prikformler) er et godt værktøj i til at forstå hvordan grundstoffer kan danne molekyler og kemiske forbindelser. Elektronprikformler er grundstoffernes kemiske symboler omgivet med et antal prikker, som svarer til antallet af elektroner i grundstoffernes yderste skal.
Molekylemodeller
I forbindelse med et emne om alkohol kan det anbefales, at lade eleverne arbejde med molekylemodeller.
Byggesten i ethanol
Byggestene i ethanol (C2H5OH) er grundstofferne hydrogen (H), carbon (C) og oxygen (O). Her er de tre atomer tegnet som elektronprikformler.
![]()
Det er grundstoffernes ensomme elektroner, som er i stand til at forbinde sig med flere grundstoffer, når der dannes molekyler. Det fremgår af tegningen, at hydrogen, carbon og oxygen kan lave henholdsvis én, fire og to bindinger.
Elektronprikformlen for ethanol (C2H5OH) ser sådan ud:

Da et fælles elektronpar giver anledning til en binding, vil stregformlen for ethanol (C2H5OH) se sådan ud:
Alkoholgæring og dataopsamlimg

Hvorfor bruge kalkvand eller en CO2 - indikator til at påvise carbondioxid, når der er flere spændende muligheder ved at anvende en CO2 - sensor og en computer?

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg






