Metalbinding

De fleste metaller har en eller to elektroner i den yderste skal. Disse elektroner ser ikke ud til at tilhøre specielle atomer, men bevæger sig her fra et atom til et andet. Man kan forestille sig, at metaller er positive ioner omgivet af en ”sø” af elektroner. Den tiltrækkende kraft som binder metalatomerne sammen kaldes metalbindinger. Den lethed hvormed elektronerne i den yderste skal bevæger sig med adskiller metalbindingerne fra kovalente bindinger og ionbindinger.

Metaller er gode ledere for varme og elektricitet på grund af deres let bevægelige elektroner i de yderste skaller. Deres metalglans skyldes at de ydre elektroner er i stand til at indfange og udstråle den lysenergi som rammer dem.

Metaller kan smedes og blive strakt ud til en tynd tråd fordi elektronerne og ionerne kan bevæges til andre positioner uden at få ødelagt strukturen.