Menu
• Indhold

Eksperimenter med salte

Nogele enkle eksperimenter, der fortæller om nogle vigtige egenskaber hos salte.

Vi sender strøm gennem et salt

Om Vi sender strøm gennem et salt

Fixersalt i fast form

Da pæren ikke lyser, må vi konstatere at fixersalt i fast form, er en meget dårlig elektrisk leder.

Anbringelse af elektroder

Til at fastgøre de to kulelektroder har vi bl.a. brugt et par træklemmer.

Fixersalt i flydende form

Efterhånden som fixersaltet smelter begynder pæren at lyse mere og mere.
Iongitteret bryder efterhånden sammen og de enkelte ioner kan nu bevæge sig frit hen mod elektroderne.
Smeltet fixersalt er altså i stand til af lede den elektriske strøm.

Videoklip

Elektrolyse af en saltopløsning

Om Elektrolyse af en saltopløsning

Elektrolyse af NaCl

Elektrolyse af NaCl

I det ovenstående eksperiment er NaCl - opløsningen tilsat lidt phenolphthalein så vi kan se, at der dannes en base.

Vi påviser hydrogen

Elektrolyse af NaCl - Forenklede reaktioner:

Ved plus-polen dannes chlor, fordi Cl- afgiver sin overskydende elektron og bliver til Cl. To og to slår chlor-atomerne sig sammen og bobler op som chlor, Cl2.

Ved minus-polen dannes natrium, som straks går i forbindelse med vand og danner Na++OH- (natriumhydroxid) og frit hydrogen, H2, som bobler op.

Chlor som blegemiddel

Chlor som blegemiddel

Hvis man lader eksperimentet fortsætte, vil man se at den røde farve efterhånden forsvinder.Det er jo den dannede chlor, som med sin blegende virkning, er årsagen til dette.

Ionforbindelse og molekyleforbindelse

Om Ionforbindelse og molekyleforbindelse

Ionforbindelse

Saltvand leder strøm, da NaCl er en ionforbindelse.

Molekyleforbindelse

Prøv at sende strøm igennem sukkervand. Hvad sker der?

Der går ingen strøm, da sukker (her glucose) er en molekyleforbindelse, som ikke danner ioner, når det opløses i vand.

Et stinkende eksperiment

Om Et stinkende eksperiment

Fremstilling af hydrogensulfid

Fremstilling af hydrogensulfid (H2S). På en af de tidligere sider fremstillede vi saltet jernsulfid (FeS). Et lille stykke af denne anbringes i en syre fx svovlsyre.

Reaktionen forløber således:
FeS + H2SO4 --> H2S + Fe SO4
Hydrogensulfid er en giftig gas, hvis lugt ofte beskrives som ”rådne æg”.

 

Andre eksperimenter

Om Andre eksperimenter

Løfte en isterning

Eksperimenter med salte©HJ Schmidt

Kan man løfte en isterning ud af glasset uden at få våde fingre?

Læg en snor oven på isterningen og drys lidt salt på. Lad der gå ca. et halvt minut og og træk forsigtigt lidt i snoren. Isterningen vil nu følge med op, som om den sad fast på snoren.
Hvad er der dog sket? Saltet har sænket vandets frysepunkt øverst på isterningen. En saltopløsning skal have en lavere temperatur for at fryse til is. Det vil sige, at isen smelter lige der. Hvor den er i kontakt med saltet. Derved kan snoren lægge sig ned i den lille vandpyt, der dannes oven på isterningen.
Efterhånden som saltopløsningen bliver mindre koncentreret, fordi den bliver fortyndet, vil vandpytten fryse til igen rundt om snoren. Så snart isen er blevet tilstrækkelig hård, kan man løfte hele isterningen bare ved at trække i snoren.
Det er den samme kemiske reaktion, der sker, når man strør salt på fortove og veje.

Fremstilling af krystaller

Fremstilling af krystaller er en fin aktivitet i forbindelse med salte. Billedet viser krystaller af kobbersulfat.