Menu
• Indhold

Opbygningen af det periodiske system

 Udsnit af det periodiske system©HJ Schmidt

    Udsnit af det periodiske system.
 

Et grundstofs fysiske og kemiske egenskaber og dets kemiske forbindelser er forbundet med dets placering i det periodiske system. Denne forbindelse har ført til, at det periodi­ske system er opdelt i grupper og perioder. Arrangementet af grundstofferne begynder ude til venstre med hydrogen i periode 1 og bevæger sig med et stigende atomnummer mod højre.

Opbygningen af det periodiske system

Om

Perioder

Perioderne er de vandrette rækker. Der er syv perioder i alt. Periode 1 indeholder kun to grundstoffer – hydrogen og helium. Perioderne 2 og 3 indeholder otte grundstoffer og kaldes de korte perioder. Perioderne 4, 5, 6 og 7 indeholder mellem 18 og 32 grundstoffer. De kaldes de lange perioder. Nå vi bevæger os fra venstre mod højre i en periode, stiger atomnummeret med en fra et grundstof til det næste. På samme måde stiger antallet af elektroner i den yderste skal også med en.

Alle grundstoffer i en periode har samme antal skaller, og den regelmæssige forøgelse af elektroner fra et grundstof til det næste fører til et mønster, hvor de kemiske egenskaber ændrer sig hen over perioden.

Grupper

Grupperne er de lodrette rækker i det periodiske system. Alle grupperne er nummereret (undtagen transition metallerne) med romertal. Grundstoffer i samme gruppe har det samme antal elektroner i den yderste skal, og har således kemiske egenskaber, som ligner hinanden.

Metaller og ikke-metaller

Metaller er grundstoffer med nogle karakteristiske egenskaber, som adskiller fra ikke-metaller. Grundstoffer i en periode til venstre i det periodiske system har metal-egenska­ber. Bevæger vi os mod højre, bliver grundstoffernes metalegenska­ber mindre. Grund­stoffer, som ikke tydeligt er et metal eller et ikke-metal, kaldes halvledere. Grundstoffer til højre for halvlederne er ikke-metaller.

 

 

Skema over metallers og ikke-metallers egenskaber

Egenskaber

Metaller

Ikke-metaller

Tilstandsform

Faste (undtagen kviksølv)

Faste, flydende eller luftarter (brom er det eneste flydende)

Udseende

Skinnende

De fleste er ikke-skinnende. (Iod er en af undtagelserne)

Elektrisk ledningsevne

God

Ringe (undtagen grafit)

Smidighed

God

Ringe

Smeltepunkt

Generelt højt

Generelt lavt (undtagen carbon)

Kogepunkt

Generelt højt

Generelt lavt