Menu
• Indhold

Fugtighed i luften

 

Fugtighed i luften

Om

Luftfugtighedens rolle for indeklimaet

Selvom vi mennesker har svært ved at mærke luftens fugtighed, så har den faktisk betydning for, hvordan vi har det. Mange har oplevet, at deres slimhinder tørrer ud, når det er meget tørt indenfor om vinteren. Der er dog nogen
usikkerhed om, hvorvidt man faktisk kan mærke det, eller om det snarere skyldes, at den tørre luft får små støvpartikler til at svæve rundt og dermed irritere vores slimhinder. Det er dog bevist, at en meget tør luft giver mere støv i luften og mere statisk elektricitet, og det kan være generende i sig selv.

Fakta om relativ fugtighed (RF)

I et optimalt indeklima bør fugtigheden ligge mellem 40 og 60 % RF.

Relativ fugtighed er et udtryk for hvor meget vanddamp, der er i luften i forhold til, hvor meget der kan være.
Luft ved 20 °C kan f.eks indeholde ca 14,3 g vanddamp per kg tør luft, så hvis luften faktisk indeholder 8,6 g vanddamp
per kg tør luft, så vil den relative fugtighed være 60 % (8,6/14,3*100). Det skrives som 60 % RF.

Sensorer som kan måle luftfugtighed

Om Sensorer som kan måle luftfugtighed

Luftfugtighedssensor - PS-2124

Kombinationssensor der kan bestemme flere værdier på en gang. Anvendes f.eks til vejrstationsmålinger, klimaundersøgelser i drivhuse, eller bestemmelse af dugpunkt en sommeraften. Fugt kan registreres i % eller absolut værdi (g/m3).

 

 

Vejr/klima sensor - PS-2154

Sensor til måling af vejr/klimaparametrene barometerstand, fugt (relativ og absolut), temperatur og dugpunkt. Velegnet til mikroklimaundersøgelser. Barometerstanden vises i hPa (hektopascal), mBar (millibar), eller inHg (tommer kviksølv).

 

Vejr/anemometer sensor - PS-2174

Klimaaktuel sensor. Sensorboks med indbyggede sensorer til måling af vindhastighed, kuldeindeks (wind chill), temperatur, tryk, relativ og absolut luftfugtighed, dugpunkt og hedeindeks.