Menu
• Indhold

Opfølgning på resultatet af den nationale test

 

Opfølgning på den nationale test

Om

Indledning

Fysik/kemifaget i folkeskolen er kendetegnet ved at kombinere teoretisk fagligt arbejde med praktisk og undersøgende arbejde både i og uden for laboratoriet. Trinmål og slutmål for fysik/kemi indeholder således mål for arbejdet med både det teoretisk faglige indhold og det praktiske og undersøgende indhold.
Den nationale test er mest egnet til at evaluere elevernes færdigheder og kundskaber i relation til fysiske og kemiske forhold og fysikkens og kemiens anvendelse i hverdag og samfund. Det er dog også muligt via den nationale test at vurdere elevens evne til at gennemskue, hvilke konklusioner man kan drage af det praktiske arbejde, og vurdere elevens begyndende fornemmelse af, hvordan man kan planlægge en undersøgelse, som fx kan måle og sammenligne surhedsgraden af vandløb i skolens nærområde.
Det er dog begrænset, hvad testen kan evaluere inden for området arbejdsmåder og tankegange.

Fagets trinmål har været brugt til at afgrænse mulige mål, der kan testes i den it-baserede nationale test. Nogle af trinmålene er mere velegnede som afsæt for en it-baseret test end andre.

Indholdet i testen i fysik/kemi er inddelt i tre centrale profilområder. Til hvert profilområde knytter der sig et antal trinmål, der afgrænser det område, der testes. Inddelingen i profilområder gør det muligt at afdække og vise den enkelte elevs - og klassens - resultat på de enkelte områder og gør testresultatet meget detaljeret. Man kan som lærer yderligere anvende de frivillige test og dermed opnå mulighed for at afdække elevernes faglige progression over tid, da det er de samme områder, der indgår i testen hver gang.

Det, at testen er it-baseret, gør, at det er let at opsamle og analysere resultater for såvel den enkelte elev som for klassen og/eller en udvalgt elevgruppe.

Testene bliver derved et særligt anvendeligt evalueringsværktøj til at afdække elevernes færdigheder og kundskaber inden for en del af den samlede fysik-/kemiundervisning. Læreren kan hente oplysninger dels om den enkelte elev, dels om klassen som helhed, og det er oplagt, at han/hun sætter oplysningerne i relation til den undervisning, der har fundet sted, og ikke mindst knytter resultaterne til planlægningen af den videre undervisning. Resultaterne kan således kvalificere lærerens overvejelser om differentiering og progression for den enkelte elev og for klassen som helhed.

Brug testresultaterne

I denne publikation giver Kvalitets- og Tilsynsstyrelse inspiration til lærere og skoleledere til at komme i gang med at bruge resultaterne fra de nationale test. En række eksempler giver konkrete bud på, hvordan testresultaterne bruges, og lærere og ledere fortæller om de erfaringer, de allerede har gjort sig med brugen af test¬resultaterne. Eksemplerne er til inspiration. I sidste ende er det læreren, der vurderer hver enkelt elevs testresultater, og som har bedst viden om, hvordan der skal følges op.

Lærerens opfølgning på elevernes testresultater

Testresultaterne kan - sammen med de øvrige resultater af andre former for evalueringer - danne udgangspunkt for tilrettelæggelse af forløb, der tilgodeser den enkelte elevs/gruppe af elevers behov og forudsætninger. Resultaterne kan sammen med de øvrige resultater af andre evalueringer vise, på hvilke af de tre profilområder den enkelte elev/gruppe af elever har sine faglige styrker og svagheder.

Dette kan indgå som en del af baggrunden for opstilling af individuelle læringsmål. I det følgende beskrives, hvordan læreren kan følge op på elevernes resultater og ud fra disse planlægge den kommende undervisning.

 

 

Efter at eleverne har foretaget testen, vil der være adgang til flere resultatvisninger af elevens og klassens testresultater.
I det følgende beskrives, hvordan de forskellige resultatvisninger kan bruges i det efterfølgende arbejde med klassen i fysik-/kemiundervisningen.

Det kan være hensigtsmæssigt at læse resultaterne i følgende rækkefølge:

Om Lærerens opfølgning på elevernes testresultater

Andre evalueringsværktøjer

Som opfølgning på resultaterne af testen kan der iværksættes andre evalueringer for at følge elevernes faglige progression.