Galathea 3
I forbindelse med Galathea-3-ekspeditionen blev der lavet flere undervisningsforløb der omhandler klima og klimaforandringer. Herunder finder du en oversigt over forløbene.

Om

Kulstofkredsløb og klima
På ekspeditionen foretages der undersøgelser af kulstofkredsløbet - specielt oceanernes udveksling af CO2 med luften - gennem hele togtet. Her kan læses om udstyr, blog fra skibet, se video om marine sne, læse om vandloppens betydning for CO2 og mange flere artikler om havets indflydelse på CO2-kredsløbet.

Miljø- og klimaændringer i Sydgrønland
Omkring Arktis er der inden for de seneste årtider konstateret store stigninger i gennemsnitstemperaturenog drastiske reduktioner i havisens vinterudbredelse. Ved at studere tidligere tiders klimaforandringer har forskerne på Galathea 3 forsøgt at få viden om de menneskeskabte andele i klimaforandringerne

Virtuel Galathea 3 - CO2 i atmosfæren
Øvelser om CO2-kredsløbet og drivhuseffekt og forskellige tilhørende artikler.

Stiger havene? - Tyngdemålinger
Avancerede målinger af tyngdekraften og sammenstilling af resultaterne med andre målinger - kan blandt andet fortælle om havoverfladens øjeblikkelige niveau, om havstrømme, om undervandsbjerge, om isen ved Antarktis.

Sø-økologi og klima
Den globale opvarmning vil med sikkerhed forandre livsbetingelserne i alle områder på kloden - også i søerne. Ved at studere livet i søer under forskellige klimatiske betingelser - og sammenligne - kan man måske forudsige nogle af de forandringer, de enkelte søer kan blive udsat for ved forskellig grad af global opvarmning. Galathea3-forskerne undersøger en lang række søer på ekspeditionsruten - for blandt andet artsrigdommen af organismer. Der bliver taget prøver fra søer i klimazonerne fra arktis til troperne.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
